Naturisterne Britta og Claus er så populære, at de den 25. januar blev inviteret i GO’aften Danmark for at give sundhedstips og fortælle lidt mere om, hvem de er. Populariteten er nem at spore her på bloggen, men også antallet af fans på kendissernes Facebook-fanside siger alt – 24.587.
På Facebook-fansiden er fansene ivrige efter at stille spørgsmål og komme med rosende ord. Et af de helt store spørgsmål drejer sig om, hvor Claus gør af mobiltelefonen…
For frække til YouTube og Facebook
I Danmark er vi kendte for at være rimelig frisindede overfor sex, porno og nøgenhed, og derfor er reklamerne fra TDC lige i øjet i Danmark, men for folk uden for landets grænser er reklamerne måske for meget. Derfor har YouTube valgt ikke at hoste filmene, og folkene bag Facebook-fansiden har valgt at tage filmene af Facebook på grund af skærpet censur og risiko for at blive lukket. TDC har som en konsekvens heraf valgt at uploade filmene på deres egen hjemmeside. Her har man som bruger mulighed for at dele filmene med andre, eksempelvis via Facebook, Twitter og MySpace.
Nomineret til Zulu Award
Britta og Claus er blevet nomineret til en Zulu Award for årets reklame med filmen ”Mød naturisterne” og konkurrerer mod havenisserne fra Viasat, ”Vi sidder lige og ser lidt tv” fra Ikea, SAS ”Så godt som hjemme” med Tina Dickow og Pede fra WUPTI.com.
Flere virksomheder har de sidste år haft stor succes med virale reklamefilm, og for nogle reklamefolk er det da næsten også blevet svaret på alt. Massekommunikationen har måske mødt sin overmand, i takt med at der er opstået en idé om, at almindelige tv-reklamer og dyre reklameannoncer ikke fanger og fastholder os. En række kreative reklamefolk proklamerede derfor – virale film, det virker!
Floppet – historien om VisitDenmark Alle der arbejder med kommunikation og reklame har vist efterhånden diskuteret det virale stunt med den enlige mor, der på YouTube eftersøgte faderen, af udenlandsk herkomst, til sit barn.
‘
Hele historien viste sig at være løgn og blot et viralt markedsføringsstunt fra VisitDenmarks side – et markedsføringsstunt der skabte røre i de danske hjem, og som satte spørgsmålstegn ved virale markedsføringskampagner, som var baseret på direkte løgnehistorier.
Etik, troværdighed og tillid var blandt andet nogle af de begreber, som jeg sammen med andre kommunikationsinteresserede diskuterede. Er det f.eks. etisk uacceptabelt, at VisitDenmark brugte danske skattekroner til at markedsføre landet på en løgn? Hvad betyder et stunt som dette for Danmarks troværdighed? og vil VisitDenmark kunne genskabe tillid omkring organisationen efter den uheldige episode?
Spørgsmålet er også, om den virale reklame har virket i VisitDenmark regi. Flere danskere fulgte den kære ”Karen” i hendes jagt på faderen til hendes barn og involverede sig derfor følelsesmæssigt i hendes situation. Da det blev afsløret, at det hele blot var et mediestunt fra VisitDenmarks side, blev flere sympatisørers medfølelse i stedet vendt til vrede og skuffelse – ikke direkte mod ”Karen” men mod organisationen bag fupfilmen – VisitDenmark. Her kan man vist godt tale om en viral reklamestrategi, der tog en uheldig drejning og endte med at floppe efter afsløringen af historien som svindel og humbug.
I VisitDenmarks tilfælde kan det derfor være relevant at sætte spørgsmålstegn ved den virale kampagnes virkning, for når vi som mennesker føler os taget godt og grundigt ved næsen, påvirker det vores videre tiltro til organisationen og vores senere lydhørhed overfor organisationens budskaber?
Jeg synes ellers personligt, at virale film kan være rigtig effektive, men som alle andre markedsføringsredskaber og -budskaber skal de være gennemtænkte, og jeg må nok indrømme, at jeg i VisitDenmarks tilfælde kan have mine tvivl.
En succeshistorie med Evian
Animerede babyer på rulleskøjter til hip hop musik og street tema har til gengæld skabt vejen til viral succes for franske Evian, som er brandet bag den mest sete virale reklamefilm til dato.
Den virale reklamefilm, med blebørn der udfører diverse kunster på rulleskøjter, har sat rekord og er derfor nu blevet optaget i Guinness Book of Records. Huset Markedsføring oplyser at hele 45.166.109 millioner visninger, opgjort den 9. november 2009, skulle være årsagen til optagelsen i det berømte opslagsværk over verdensrekorder. Bureauet bag den virale succes er det franske BETC Euro RSCG.
Fra støj til underholdning I dag vil vi som modtagere af budskaber underholdes og ikke forstyrres – det er måske grunden til de virale succeser. Hvis virksomheder skal have gang i denne måde at brande sig på, skal de derfor tænke utraditionelt og underholdningsværdi. Derudover er det væsentligt at appellere til modtagers følelesregister. Hvis vi tager eksemplet med Evian, så elsker vi jo alle spædbørn, og med en god portion humoristiske animerede features underholdes vi for alle pengene.
Den virale succes opstår oftest, når man sætter sig ind i de sociale relationer man har med sine kunder, og for at få en viral kampagne til at virke, skal man have influentials – dvs. mennesker med et stort netværk både offline og online, som vil sprede budskabet.
Jeg håber personligt, at flere virksomheder vil gøre Evian kunsten efter:-)
Så har endnu et CSR-initiativ set dagens lys. Denne gang er det kaffebrandet Merrild, som byder på kaffe i mere end én forstand – men du skal gøre en indsats.
I november og december har de kaffetørstige danskere nemlig mulighed for at købe lidt god samvittighed via den røde Merrild. For hver pose donerer Merrild 2 kopper kaffe til Kirkens Korshærs arbejde med socialt udsatte.
Ligeledes donerer Merrild 2 kopper kaffe, hvis man vælger at udfylde og sende et elektronisk julekort fra deres hjemmeside.
Også erhvervskunderne er med til at styrke CSR-initiativet – herunder blandt andet Grundfos. Merrild fordobler erhvervskundernes bidrag og leverer i disse to måneder også papbægere, der informerer om det gode initiativ og Kirkens Korshærs arbejde.
Mon ikke den næste pose Merrild-kaffe smager lidt bedre?
… Findes der mænd, som i de amerikanske film. Mænd, der er solbrune, veltrænede, uden hår på brystet og med de helt rigtige skægstubbe. Alle er de arbejdende mænd, med et job som naturligvis kræver en uniform – piloten, brandmanden, håndværkeren eller livredderen. Mændene er omsorgsfulde, følsomme, har glimt i øjet og så kan de synge med på Joe Cockers ”Up Where We Belong”. Det er budskabet som Fleggaard i år, ovenpå sidste års kæmpe succes med halvnøgne/nøgne kvinder i røde bikinier og faldskærme, forsøger at lokke i os kvinder.
Mændene var solgt sidste år og en af reklamefilmene blev en viral succes og kåret som verdens bedste af Michael Arrington, den indflydelsesrige blogger fra Silicon Valley. Læs mere her
Virker reklamen?
Som kvinde sidder jeg tilbage og tænker – jeg har sgu da været lige over grænsen (læs i Tyskland/ Fleggaard) mange gange og de mænd har jeg aldrig set – tværtimod! Det jeg så var nok mere noget a la høj og ranglet eller lille med ølvom og pølse i hånden…
Selv synes jeg, at sidste års reklame var lige i øjet og lige til grænsen. Men årets reklame til kvinderne er i min optik lige under grænsen. Måske bliver jeg bare ikke fanget af knaldtilbuddet: Omo 6,4 kg. Color eller White til 75 kr.? Måske er der for lidt sex i reklamen, i hvert fald i forhold til sidste års reklame? Eller måske er kvinder bare ikke ligeså lette at narre, som mænd?
Det bliver interessant at følge den nye reklame og Fleggaardmændene og deres Facebookprofil. Kommer I til Fleggaard piger?
Så er der svar på nogle af de spørgsmål, der er kommet her på bloggen i forbindelse med indlægget “Villa, Volvo og TDC?”
På TV2 har man nemlig valgt at gå bagom reklamefilmen og derfor kan du nu komme helt tæt på naturisterne – se hvordan dragterne er lavet og hvem der er i dem…. hvis du stadig er i tvivl:-)
Så er de her igen – Britta og Claus, de to TDC-naturister. Denne gang med lidt hjælp til dem, der frygter sort skærm den 31. oktober 2009 når det analoge tv-signal bliver slukket.
Hvem kender ikke det… man sidder foran fjernsynet og ser en film og pludselig får man lyst til en Coca Cola, en Snickers eller noget helt tredje. Man er sikkert blevet eksponeret for en skjult reklame eller det der kaldes product placement. Et fænomen, som anvendes hyppigt i de store Hollywood-film – eksempelvis i Spiderman-filmen, hvor Spiderman hopper rundt på en Carlsberg-lastbil.
I Danmark er product placement ulovligt, da der i markedsføringsloven står, at enhver reklame skal kunne identificeres som en sådan. Men denne regel gælder kun for tv-programmer.
Det online smuthul
Søndag aften blev der i et program på DR1 sået tvivl om medicinalfirmaet Lundbecks intentioner. De står nemlig bag en hjemmeside, DepNet.dk, som er en online brevkasse og rådgivningsside for folk med depression, hvor der åbenbart i mange tilfælde bliver anbefalet Lundbeck-piller frem for andre, ofte billigere piller fra konkurrerende virksomheder.
Forbrugerrådet mener, at Lundbeck via denne side har fundet et smuthul til at lave skjult reklame for netop deres produkter. Selvom Lægemiddelstyrelsen vurderer, at der er tale om, at uvildige læger giver råd så gjorde programmet opmærksom på, at lægerne bliver betalt 300 kr. for hvert svar de giver, hvilket i min optik kan være svært at kalde uvildigt. Lundbeck har dog, efter programmets kritik, valgt at informere om, at de betaler lægerne på denne hjemmeside.
Det er altså ikke kun i film, at vi som forbrugere og seere risikerer at blive udsat for den skjulte reklame. Ofte er det harmløse produkter og budskaber, der går ind og påvirker vores lyster og behov, men nogle gange kan det altså også være mere alvorlige produkter, som mere eller mindre ubevidst bliver sneget ind i vores hukommelse.
Hvad synes du om den skjulte reklame – bør den forbydes eller er den helt okay?
”Naturisterne” er titlen på den nye reklamefilm fra TDC. Her møder vi de næsten nøgne (kun iført tennissokker og sko) frontfigurer, det ”helt almindelige ægtepar” Britta og Claus, der nyder livet og deres villa, Volvo… og TDC. Ja, for vovsen er, i det nydelige villakvarter, skiftet ud med TDC.
Reklamen er humoristisk og trækker figurerne lige til kanten, som når Britta eksempelvis laver afspændingsøvelser på den store gummibold, eller når Claus vander det smukke blomsterbed med ”haveslangen”. Samtidig spiller filmen og især den afsluttende speakerbemærkning: ”Ja, Claus og Britta er næsten ligesom alle os andre… altså os med TDC”, på lemmingeffekten – gør som alle vi andre.
Og så er der det her med nøgenhed – det sælger siges det, og det er da heller ikke første gang, at TDC leger med afklædte mennesker – så måske er der noget om snakken. Tidligere har TDC i forbindelse med en reklame for IP-telefoni haft nudister gående på et kontor og den gang lød det: ”sommetider skal du prøve dig lidt frem for at knytte medarbejderne tættere sammen. Med IP-telefoni gælder det om at vælge den rigtige løsning fra dag et – så din virksomhed bliver klædt ordentlig på til fremtiden”.
Det bliver spændende at følge Britta og Claus eller nogle helt andre ”skæve” personligheder i det, som jeg forventer, bliver en føljeton fra TDC.
Du nikker allerede genkendende til den, da den hårrejsende jingle spiller op til den og den irriterende overglade kvinde i tv’et åbner munden – ja vi taler om din hadereklame.
Ligesom alle har et sæt yndlingsreklamer har vi også alle en række hadereklamer, der kan få os til at krumme tæerne sammen. Men som de fleste måske så også har lagt mærke til, er det ikke blot favoritreklamerne, men også netop hadereklamerne, som man genfortæller, når snakken falder på emnet. Det er faktisk ofte sjovere at genfortælle de dårlige reklamer og grine af dem sammen med andre i hyggeligt lag end de reklamer, man synes er de gode. De dårlige reklamer klistrer sig på nethinden og forbliver i hukommelsen – det må man da sige er god reklame
Simon Spies havde en talemåde, der sagde, at dårlig omtale er bedre end ingen omtale. Så selv om produktet eller virksomheden bliver mindre flatterende omtalt, så bliver det i det mindste nævnt og husket. Det er helt sikkert en god pointe, og på det seneste er der opstået nye former for reklamestunts og markedsføringstiltag, der virkelig sætter Simon Spies’ ordsprog til debat.
Virksomheden Cult har jo flere gange været til heftig debat for deres outdoor reklamer med næsten nøgne piger. Reklamerne fanger da også helt sikkert en del mænds opmærksomhed og ikke mindst kvindernes opmærksomhed i total forargelse. Diskussionen gik – er det porno eller reklame?
Og Cult har fortsat sin provokerende markedsførings/reklamestrategi. Her i 2009 mente Cult så åbenbart, at der skulle mere til end blot en sexet nøgen kvinde til at få salget af Cult Shaker til at stige, derfor greb de til nye men igen ekstreme midler.
CULT BETALER DIN TATOO!!! – sådan lød det her i sommeren på www.cult-party.com. Valgte man at få Cults nye RAW logo tatoveret på sin krop, betalte Cult en for det. Der skulle ansøges om det og priserne lød på:
– Overarm 5000 kr.
– Skulder 4.000 kr.
– Underarm 6.000 kr.
– Ben 3.000 kr.
– Ryg 3.000 kr.
– Mave 3.000 kr.
Flere hundrede unge sendte en ansøgning men kun nogle få blev udvalgt og fik tatoveret Cults nye RAW logo på deres krop.
Dette markedsføringsstunt fra Cults side skabte hed debat og forargelse landet over. Flere aviser kommenterede endnu engang på Cults voldsomme markedsføring som her i ekstra bladet eller her på fpn.dk , og der blev diskuteret om det denne gang ikke var lige på kanten af, hvad der var acceptabelt.
Manden bag Cult, Brian Sørensen, var så d. 2. september 2009 i Go Morgen Danmark til en lille snak om deres seneste Guerilla marketing kampagne.
På sin egen blog skriver Brian Sørensen i ét af sine blogindlæg: ”Og ja jeg har sagt at Simon Spies ikke har levet forgæves, for jeg er da super glad for at det er mig medierne kontakter når der er så vigtig en sag, så som den kære Simon sagde; Al omtale er god omtale.”
Cult er altså endnu engang blevet landskendt for sin ekstreme markedsføring, hvor de denne gang har gjort unge til levende reklamesøjler. Brian Sørensen bliver inspireret til hans markedsføringskampagner, når han rejser rundt i verden, bl.a. Miami, New York, Ibiza, London og mange flere steder.
Er vi danskere blot mere forsigtige og beskyttende, hvad angår markedsføringsstunts. Er Cult innovative og nytænkende, eller overskrider de grænsen for, hvad vi i Danmark finder ansvarlig markedsføring? Det kan jo debatteres og diskuteres….hvad mener du?
Jeg er selv ikke i tvivl om, at vi her har med en virksomhed at gøre, der har forstået at tale til deres målgruppe, skabe interessevækkende markedsføring og udnytte deres ekstreme markedsføringsstrategi til at gøre sig bemærkede i medierne. Hvis det ikke er god markedsføring og reklame, hvad er det så?
Reklamekuglepenne, reklameblokke og andre billige reklamegaver påvirker ifølge en amerikansk undersøgelse medicinstuderendes holdninger til forskellige lægemidler.
Forskere fik 352 medicinstuderende fra to forskellige universiteter i USA til at besvare spørgsmål om to lægemidler; A og B. Halvdelen af de studerende blev i forbindelse med testen udsat for reklamebudskaber i form af blandt andet en notesblok med lægemiddel A’s logo. De studerende var naturligvis ikke klar over, at halvdelen blev udsat for reklamebudskaberne, mens den anden halvdel ikke gjorde.
På det ene universitet viste det sig, at de studerende, der var blevet udsat for den “skjulte” reklame, var mere positive over for netop dette lægemiddel. På det andet universitet var det dog lige modsat, hvilket ifølge forskerne kan forklares ved, at dette universitet har en mere restriktiv holdning til reklame målrettet medicinstuderende.
Konklusionen er vel – uanset om de studerende bliver positivt eller negativt stemte over for et bestemt lægemiddel – at billige reklamegaver fra medicinalindustrien kan påvirke lægers valg af medicin til patienter. Forhåbentlig er vores læger dog så fornuftige, at de, trods reklamer, forstår at ordinere den rette medicin, og jeg håber ikke, at vi skal til at bekymre os om, hvorvidt vi bliver medicineret korrekt.
Kan reklamegaver tiltrække kvalificeret arbejdskraft?
Jeg finder det imidlertid interessant, at unge studerende er så lette at påvirke – både i den ene og den anden retning. Hvis vi gennem vores tid som studerende bliver udsat for “skjulte” reklamer i form af for eksempel kuglepenne, blokke og bolcher, vil det så påvirke vores valg, når vi skal ud at søge job?! Og vil vi tænke over, hvis firmaer IKKE har tilbudt os noget i løbet af studietiden? Det tror jeg!
En medstuderende og jeg deltog for et stykke tid siden i to foredrag hos to store danske virksomheder. Hos den ene var der i lokalet pyntet op med reklamer og små udstillinger, og ved hver plads lå der en reklameblok, en reklamekuglepen og nogle reklamebolcher. Udover et godt foredrag, så følte vi, at vi fik noget mere med derfra. Småting, ja! Men selvom det bare var småting, så betød det noget.
Det andet sted var der ingenting – absolut intet! Måske havde vi ikke tænkt over det, hvis vi ikke nogle uger forinden havde været det andet sted med masser af små “gaver”, men netop fordi vi havde været der, så følte vi, at denne virksomhed var nærig, og at den ikke var interesseret i at give os studerende noget! Vi gik derfra med følelsen “nå, så kan det da også være lige meget”…
Som arbejdsmarkedet ser ud lige pt., kan vi ikke tillade os at være kræsne, og byder der sig et job hos den “nærige” virksomhed, så siger vi selvfølgelig ja tak. Var vi blevet tilbudt det samme job begge steder med nøjagtig de samme arbejdsopgaver, arbejdsvilkår, løn og så videre, så tror jeg da, at jeg ville huske tilbage på mine oplevelser med de to foredrag og vælge den virksomhed, der gjorde mest ud af foredraget.
Kommunikationsbolcheriet 