Præmie eller betaling?

”Fortæl os hvorfor lige netop dit hus/du skal vinde XXX, og så har du chancen for at vinde XXX.”

Du deltager i en konkurrence og bliver vinderen af en fed præmie – eneste ”hage” er, at du skal indvillige i, at konkurrenceudbyderen i forskelligt materiale bruger din begrundelse for, hvorfor deres produkt er interessant. Derudover skal du også lige stille op til interview. Er der i sådanne tilfælde så tale om en præmie eller i virkeligheden en form for betaling?

Virksomheder er efterhånden blevet rigtig kreative, når det gælder om at få forbrugeren til at reklamere for sig og skabe troværdig markedsføring. Det er ikke usædvanligt at støde på konkurrencer, hvor muligheden for at vinde en relativ stor præmie opstår, hvis du kommer med en levende beskrivelse af, hvorfor lige netop virksomhedens produkt er noget for dig, eller hvorfor dit hus fortjener præmien. Chancen for at blive valgt bliver ikke ringere af, at du sender visuelt materiale med, eksempelvis billeder og eventuelle idétegninger. For at deltage i konkurrencen og vinde skal du acceptere, at dit bidrag anvendes som en del af virksomhedens markedsføring.

Som udgangspunkt er der jo intet galt i det. Det er også meget normalt, at man skal udfylde noget i forbindelse med deltagelsen i en konkurrence. Spørgsmålet er måske blot, hvilken form for konkurrence der er tale om, og om præmien er “pakket” ekstra pænt ind. Virksomheder skaber jo gennem denne type af konkurrence mulighed for en masse ”gratis” bidrag til fedt marketingmateriale. Materiale hvor forbrugeren med egne ord beskriver deres begejstring for produktet – og skaber derigennem reklame. Det er jo guld værd for virksomheder. Og ja vinderen af konkurrencen går måske også hjem med følelsen af at stå på vinderskamlen med guld. Men er der i virkeligheden tale om sølv forklædt som guld, hvis man sammenligner de to deltagere – virksomhed og konkurrencevinder?

Der er i hvert fald ingen tvivl om, at virksomheder, der laver disse konkurrencer har stor chance for at vinde guld i form af statements, cases og dermed god markedsføring og branding.

 

 

 

 

 

 

Read Full Post »

Bloggens kraft…

… er enorm og efterhånden er blogs blevet et af de største bindeled mellem de enkelte forbrugere. Flere virksomheder har fået øjnene op for dette og smider gerne produktprøver efter de mest kendte bloggere i håbet om, at de vil bringe et indlæg om netop deres produkt. For nævner en populær blog først et produkt ved navn, så mærkes det oftest meget hurtigt på efterspørgslen og nogle virksomheder oplever, at produkterne bliver revet ned fra hylderne.

Troværdighed og identifikation

Og det handler vel i bund og grund om troværdighed. En troværdighed som virksomhederne efterhånden har svært ved at skaffe andre steder, fordi vi som forbrugere er blevet så bevidste om reklamernes virkemidler. Har man derimod som forbruger fulgt en bestemt blogger og synes om hans eller hendes synspunkter, ja så er sagen pludselig lidt en anden. Det, at man kan identificere sig med personen, er det springende punkt, og derfor er testimonials og andre tredjepersons meninger ofte mere troværdige end eksempelvis reklamen. Derfor sælger blogs produkter.

Nu og her

Samtidig er bloggen et nu og her medie, i modsætning til tilbudsaviser og magasiner, som for nogles vedkommen kun udkommer en gang om måneden, som eksempelvis modemagasinerne. Bloggere kan blogge om ting, som findes på hylderne nu og her, og så er informationerne gratis.  

Internet marketing på et højt og personligt niveau er det, virksomheder kan få ud af de blogs, der beskæftiger sig med produktbeskrivelser. En af de virksomheder, som eftersigende skulle benytte sig af denne mulighed, er den danske smykkevirksomhed Pilgrim, som ved hjælp af blogger-arrangementer og nyhedsbreve hele tiden holder modebloggerne opdaterede på de nyeste Pilgrimprodukter – en smart strategi!

Reel holdning eller blot reklame?

Bloggen er altså blevet en reklamekanal, og nogle bloggere betales formentlig for at omtale produkter positivt. En tendens som kan komme i konflikt med markedsføringslovgivningen, såfremt bloggeren ikke er bevidst om reglerne.  Det skal nemlig fremgå klart, hvis bloggeren får betaling for at omtale produkter, så forbrugerne derved har mulighed for at skelne mellem reelle holdninger og egentlig reklame. 

 

Read Full Post »

Det virale flop og den virale succes

Flere virksomheder har de sidste år haft stor succes med virale reklamefilm, og for nogle reklamefolk er det da næsten også blevet svaret på alt. Massekommunikationen har måske mødt sin overmand, i takt med at der er opstået en idé om, at almindelige tv-reklamer og dyre reklameannoncer ikke fanger og fastholder os. En række kreative reklamefolk proklamerede derfor – virale film, det virker!

 

Floppet – historien om VisitDenmark
Alle der arbejder med kommunikation og reklame har vist efterhånden diskuteret det virale stunt med den enlige mor, der på YouTube eftersøgte faderen, af udenlandsk herkomst, til sit barn.

‘

Hele historien viste sig at være løgn og blot et viralt markedsføringsstunt fra VisitDenmarks side – et markedsføringsstunt der skabte røre i de danske hjem, og som satte spørgsmålstegn ved virale markedsføringskampagner, som var baseret på direkte løgnehistorier.

Etik, troværdighed og tillid var blandt andet nogle af de begreber, som jeg sammen med andre kommunikationsinteresserede diskuterede. Er det f.eks. etisk uacceptabelt, at VisitDenmark brugte danske skattekroner til at markedsføre landet på en løgn? Hvad betyder et stunt som dette for Danmarks troværdighed? og vil VisitDenmark kunne genskabe tillid omkring organisationen efter den uheldige episode?

Spørgsmålet er også, om den virale reklame har virket i VisitDenmark regi. Flere danskere fulgte den kære ”Karen” i hendes jagt på faderen til hendes barn og involverede sig derfor følelsesmæssigt i hendes situation. Da det blev afsløret, at det hele blot var et mediestunt fra VisitDenmarks side, blev flere sympatisørers medfølelse i stedet vendt til vrede og skuffelse – ikke direkte mod ”Karen” men mod organisationen bag fupfilmen – VisitDenmark. Her kan man vist godt tale om en viral reklamestrategi, der tog en uheldig drejning og endte med at floppe efter afsløringen af historien som svindel og humbug.

I VisitDenmarks tilfælde kan det derfor være relevant at sætte spørgsmålstegn ved den virale kampagnes virkning, for når vi som mennesker føler os taget godt og grundigt ved næsen, påvirker det vores videre tiltro til organisationen og vores senere lydhørhed overfor organisationens budskaber?

Jeg synes ellers personligt, at virale film kan være rigtig effektive, men som alle andre markedsføringsredskaber og -budskaber skal de være gennemtænkte, og jeg må nok indrømme, at jeg i VisitDenmarks tilfælde kan have mine tvivl.

 

En succeshistorie med Evian
Animerede babyer på rulleskøjter til hip hop musik og street tema har til gengæld skabt vejen til viral succes for franske Evian, som er brandet bag den mest sete virale reklamefilm til dato.

Den virale reklamefilm, med blebørn der udfører diverse kunster på rulleskøjter, har sat rekord og er derfor nu blevet optaget i Guinness Book of Records. Huset Markedsføring oplyser at hele 45.166.109 millioner visninger, opgjort den 9. november 2009, skulle være årsagen til optagelsen i det berømte opslagsværk over verdensrekorder. Bureauet bag den virale succes er det franske BETC Euro RSCG.

 

Fra støj til underholdning
I dag vil vi som modtagere af budskaber underholdes og ikke forstyrres – det er måske grunden til de virale succeser. Hvis virksomheder skal have gang i denne måde at brande sig på, skal de derfor tænke utraditionelt og underholdningsværdi. Derudover er det væsentligt at appellere til modtagers følelesregister. Hvis vi tager eksemplet med Evian, så elsker vi jo alle spædbørn, og med en god portion humoristiske animerede features underholdes vi for alle pengene.

Den virale succes opstår oftest, når man sætter sig ind i de sociale relationer man har med sine kunder, og for at få en viral kampagne til at virke, skal man have influentials – dvs. mennesker med et stort netværk både offline og online, som vil sprede budskabet.

Jeg håber personligt, at flere virksomheder vil gøre Evian kunsten efter:-)

Read Full Post »

Hvad drømmer du om?

De fleste af os går rundt med små og store drømme. Er vi heldige får vi nogle af disse drømme opfyldt – andre forbliver drømme.

Jeg drømmer selv om en dag at komme til at eje et større parcelhus med udsigt ud over Silkeborg søerne, hvor jeg i weekenderne kan finde staffeliet og penslerne frem og slå mig løs på det store hvide lærred med den guddommelige natur og det blikstille vand for øjnene af mig. Tilsmiler denne drøm mig ikke, kan mindre da også sagtens gøre det, men drømmen er der da.

 

De aktive seere skaber programmet
De mange tv-kanaler kæmper i dag om seerne med et utal af reality-programmer, talkshows, tv-serier og dokumentarer. Det nyeste skud på stammen er tv-programmer, der aktiverer seerne og giver dem en større indflydelse.

Det mest kendte fænomen i dag på de aktive seere er vel nok sms-afstemningen, hvor seere under live-programmer har indflydelse på det endelige resultat. Et eksempel herpå er de utallige danske kvinder, der lige for tiden hver fredag aften sidder klinet til skærmen og sms’er deres favorit dansepar videre i vild med dans. Og ja jeg er selvfølgelig selv en af disse kvinder:-)

I forlængelse heraf har internettet og de sociale medier nu åbnet muligheden for, at vi seere kan få indflydelse på programmets indhold og underholdningsværdi inden programserien broadcastes.
Et par eksempler på denne nye mediestrategi fra tv-producernes side er programserierne ”Aquadorable”, der blev sendt hen over sommeren og nu ”Drømmen”, som er det nyeste skud på stammen.

TV3 står bag begge programmer, og begge koncepter er afhængige af brugernes engagement og bidrag. Et webcommunity og brugernes indflydelse, diskussioner og afstemninger i dette community ledte op til det senere Aquadorable-program, der blev vist tidligere på året. Nu forsøger TV3 så at gentage succesen med ”Drømmen”, som der lige for tiden reklameres ihærdigt for på kanelen.

http://www.tv3.dk/drommen

I reklamespottet opfordres vi helt almindelige danskere til at gå ind på www.tv3.dk/drommen, oprette en profil, beskrive vores drøm og argumentere for hvorfor netop vores drøm skal opfyldes. Herefter vil et Dream Team bestående af en række kendte danskere udvælge de bedste drømme og realisere en ny drøm hver uge – en realisering af drømme der vises på tv.

 

Selvet i høj kurs
Tv-kanalerne skal konstant forny sig og vise nye programserier, der fastholder seerne og ikke får dem til at zappe videre. Selvet har de sidste 10 år været i høj kurs og selvrealisering er et nøgleord, der er kommet til at spille en vigtig rolle for det vestlige menneskes forståelse af sig selv og sin omverden. Fra at være et tema, der blot optog en lille gruppe af mennesker, er selvudviklingstrenden nærmest blevet en omfattende og folkelig bevægelse. Det handler om at udleve eget potentiale som menneske.

Det her stigende ego- og selvrealiseringsbehov markedsfører TV3 sig nu netop på med programmer som ”Aquadorable” og ”Drømmen”, hvor man kan blive kåret som Danmarks mest naturlige skønhed eller få din helt egen drøm realiseret. Ikke nok med det – de engagerer også allerede seerne gennem internettet og de sociale medier inden programmet broadcastes. På et website har man rig mulighed for at oprette en profil og selviscenesætte sig selv og egne drømme. Herigennem fanger TV3 ikke blot seernes indledende opmærksomhed – de har herigennem en større chance for at få seernes vedvarende og forsatte opmærksomhed.

Medier som websites, sociale medier og tv integreres og spiller sammen i jagten på seere, og danskerne har altså nu i højere grad fået muligheden for at påvirke og afgøre, hvad der vises på tv.

Read Full Post »

Spis med Hjertet den 8. oktober

Velgørenhed er og bliver en effektiv måde at promovere sig på, og så opfører man sig samtidig ansvarlig og bidrager til en god sag. Velgørenhed som også kan betegnes som corporate social responsibility har de sidste 5 år vist sig i alverdens afskygninger.

Vi danskere har kunnet købe tasker og armbånd i kampen mod brystkræft under den løbende kampagne ”Støt Brysterne”, og vi er gået til grøn koncert med viden om at pengene gik til muskelsvindfonden. Vi har kunnet købe Red Barnet støttevarer i detailvarekæder, eller vi har under indsamlinger i døren i eget hjem eller i sofaen foran tv’et kunnet give bidrag til katastroferamte områder, Kræftens Bekæmpelse og Røde Kors. Velgørenhed findes i flere afskygninger, dette var blot et par af eksemplerne.

Århusianske restauranter støtter kampen mod AIDS
Nu på torsdag den 8. oktober byder syv spisesteder i Århus på god mad, når konceptet ”Spis med Hjertet” løber af stablen. Det handler igen om velgørenhed – velgørenhed i den forstand, at hele restauranternes indtjening denne aften doneres til AIDS-Fondet. Idéen til konceptet ”Spis med Hjertet” opstod og blev for første gang sidste år lanceret af indehaver af Sidebar, Chris Lombardi. Sidste års succes gentages i år den 8. oktober. Sidste år gik pengene til Red Barnet, hvorimod de i år går til AIDS-Fondet. Vil du se hvilke restauranter, der deltager, kan du gå ind på www.spismedhjertet.dk. Her kan du også læse mere om, hvad pengene går til.

Effektiv branding i den gode sags tjeneste
Det handler om at skille sig ud fra konkurrenterne og tiltrække kundernes opmærksomhed – det er almen viden for de fleste forretninger og virksomheder. Selvfølgelig skal kerneforretningen være i orden. For restauranterne betyder det god mad og god service. Men derudover er det en god idé at slå på flere strenge i sin efterstræbelse på at skabe sig et anerkendt og enestående brand.

Velgørenhed kan her være et skridt i den rigtige retning, fordi det er effektiv branding i den gode sags tjeneste. For restauranterne i Århus er det blandt andet en god måde at brande sig lokalt på, da det kan give nye besøgende til restauranten. Det handler om at give disse kunder denne aften en hel fantastisk oplevelse, så de får lysten til at vende tilbage.

Derudover så er det vigtigt at arbejde med at få budskabet om arrangementet udbredt, så de lokale i Århus bliver opmærksomme på eventen. Det er blandt andet gjort gennem traditionel annoncering i lokalaviser og oprettelse af hjemmeside for velgørenhedsprojektet. En anvendelse af de sociale medier er også et relevant træk, som arrangørerne bag konceptet har benyttet sig af gennem oprettelsen af en ”Spis med Hjertet gruppe” på Facebook. Viral markedsføring mener jeg er et effektivt værktøj, når vi taler om velgørenhed og CSR, fordi det appellerer til vores følelsesregister. Også bannerreklamer eller annonceringer på online medier som eksempelvis mangospot.dk, der er en portal, hvor engagerede restaurantbesøgende anmelder restauranter i Århus og omegn, kan være et relevant sted at gøre opmærksom på arrangementet.

Er du restaurantbesøgende?
Kan du ligesom jeg lide at gå på restaurant og nyde noget veltilberedt mad og et smagfuldt glas vin, så synes jeg du skulle overveje at hive denne aften ud af kalenderen og støtte arrangementet.

Read Full Post »

Cult betalte tatovering!!!

Du nikker allerede genkendende til den, da den hårrejsende jingle spiller op til den og den irriterende overglade kvinde i tv’et åbner munden – ja vi taler om din hadereklame.

Ligesom alle har et sæt yndlingsreklamer har vi også alle en række hadereklamer, der kan få os til at krumme tæerne sammen. Men som de fleste måske så også har lagt mærke til, er det ikke blot favoritreklamerne, men også netop hadereklamerne, som man genfortæller, når snakken falder på emnet. Det er faktisk ofte sjovere at genfortælle de dårlige reklamer og grine af dem sammen med andre i hyggeligt lag end de reklamer, man synes er de gode. De dårlige reklamer klistrer sig på nethinden og forbliver i hukommelsen – det må man da sige er god reklame

Simon Spies havde en talemåde, der sagde, at dårlig omtale er bedre end ingen omtale. Så selv om produktet eller virksomheden bliver mindre flatterende omtalt, så bliver det i det mindste nævnt og husket. Det er helt sikkert en god pointe, og på det seneste er der opstået nye former for reklamestunts og markedsføringstiltag, der virkelig sætter Simon Spies’ ordsprog til debat.

Virksomheden Cult har jo flere gange været til heftig debat for deres outdoor reklamer med næsten nøgne piger. Reklamerne fanger da også helt sikkert en del mænds opmærksomhed og ikke mindst kvindernes opmærksomhed i total forargelse. Diskussionen gik – er det porno eller reklame?

Og Cult har fortsat sin provokerende markedsførings/reklamestrategi. Her i 2009 mente Cult så åbenbart, at der skulle mere til end blot en sexet nøgen kvinde til at få salget af Cult Shaker til at stige, derfor greb de til nye men igen ekstreme midler.

CULT BETALER DIN TATOO!!! – sådan lød det her i sommeren på www.cult-party.com. Valgte man at få Cults nye RAW logo tatoveret på sin krop, betalte Cult en for det. Der skulle ansøges om det og priserne lød på:

– Overarm 5000 kr.
– Skulder 4.000 kr.
– Underarm 6.000 kr.
– Ben 3.000 kr.
– Ryg 3.000 kr.
– Mave 3.000 kr.

Flere hundrede unge sendte en ansøgning men kun nogle få blev udvalgt og fik tatoveret Cults nye RAW logo på deres krop.

Dette markedsføringsstunt fra Cults side skabte hed debat og forargelse landet over. Flere aviser kommenterede endnu engang på Cults voldsomme markedsføring som her i ekstra bladet eller her på fpn.dk , og der blev diskuteret om det denne gang ikke var lige på kanten af, hvad der var acceptabelt.

Manden bag Cult, Brian Sørensen, var så d. 2. september 2009 i Go Morgen Danmark til en lille snak om deres seneste Guerilla marketing kampagne.

På sin egen blog skriver Brian Sørensen i ét af sine blogindlæg: ”Og ja jeg har sagt at Simon Spies ikke har levet forgæves, for jeg er da super glad for at det er mig medierne kontakter når der er så vigtig en sag, så som den kære Simon sagde; Al omtale er god omtale.”

Cult er altså endnu engang blevet landskendt for sin ekstreme markedsføring, hvor de denne gang har gjort unge til levende reklamesøjler. Brian Sørensen bliver inspireret til hans markedsføringskampagner, når han rejser rundt i verden, bl.a. Miami, New York, Ibiza, London og mange flere steder.

Er vi danskere blot mere forsigtige og beskyttende, hvad angår markedsføringsstunts. Er Cult innovative og nytænkende, eller overskrider de grænsen for, hvad vi i Danmark finder ansvarlig markedsføring? Det kan jo debatteres og diskuteres….hvad mener du?

Jeg er selv ikke i tvivl om, at vi her har med en virksomhed at gøre, der har forstået at tale til deres målgruppe, skabe interessevækkende markedsføring og udnytte deres ekstreme markedsføringsstrategi til at gøre sig bemærkede i medierne. Hvis det ikke er god markedsføring og reklame, hvad er det så?

Read Full Post »