Er der plads til kommunikationsfolk i krisetider?

Som snart nyuddannet cand.ling.merc. i virksomhedskommunikation kan det ikke undgås, at denne tanke slår ned i én engang imellem. De ”løfter”, der en sommerdag for snart 5 år siden, blev givet om gode jobmuligheder i kommunikationsbranchen, virker i dag lidt optimistiske, men tiden var en anden dengang, og fremtiden så god ud…

… Men så kom den økonomiske krise! Tager man i dag et hurtigt kig på jobannoncerne, så synes antallet at være skrumpet, og annoncerne med overskriften ”nyuddannet kommunikatør søges” glimrer ved deres fravær. Skulle der dukke en enkelt op i ”mængden”, så skal rødderne rykkes op og plantes på den anden side af Storebælt (Læs København).

Derfor kan det vel ikke undre nogen, at man som stud.ling.merc. i virksomhedskommunikation kan føle sig lidt lille, alt for belæst og uden berettigelse i den store kommunikerende verden?

 

Når enden er god, er alting godt…

Sådan synes et af eventyrets præmisser at være, men er det i midten så bare lige meget? Nej, må svaret være. Det er i midten, at grundlaget for det gode skal skabes. Så kan det godt være, at der er finanskrise, og at enden først kommer i 2011, men helten giver jo ikke op midt i eventyret, der hvor det er allersværest, vel!? Det kan godt være, at han får hjælp af et magisk sværd eller en lille trold… men hvem er hjælperen, hvis eventyret handler om virksomheden i kamp mod finanskrisen og konsekvenserne heraf?

 

Er dine medarbejdere motiverede?

Jeg vil vove den påstand, at der i øjeblikket går mange medarbejdere rundt i landets virksomheder uden at yde deres optimale. Disse medarbejder, er formentlig heller ikke længere de bedste ambassadører for virksomhederne. Hvorfor? Fordi de alle har oplevet én, hvis ikke flere fyringsrunder, som gør at motivationen er helt i bund, angsten lyser ud af dem, fordi de har fundet ud af, at ingen kan føle sig sikre. Og hver dag går de hjem og fortæller en kone, en ven eller en helt tredje om den dårlige stemning, der hersker i virksomheden. Når datoen nærmer sig den første, så er det ikke glæden over lønsedlen, der fylder mest, men angsten for fyringssedlen. Snart har virksomheden et dårligt omdømme, for selvom det er krisetid, så virker ”word of mouth” stadig. Og så kan det godt være, at krisen føles hård nu, men den kan blive meget værre, hvis der samtidig skal rettes op på omdømme og image både internt og eksternt. 

Og det er her, at en cand.ling.merc.’er i virksomhedskommunikation bør bringes på banen – vi kan være det magiske sværd eller den lille trold, der gør forskellen. Vi besidder nemlig nogle unikke kompetencer, da vi er uddannet til at kommunikere strategisk over for både omverden og medarbejderne, og det hvad enten det gælder hverdag eller fest, men så sandelig også i krisetider. Forandringskommunikation og kriseledelse er blot nogle af de mange værktøjer, vi har med i rygsækken. Vi forstår os på den interne såvel som den eksterne kommunikation, hvilket betyder, at vi kan tænke i helheder og forstår at integrere kommunikationen. Og kommunikation – dialog og formidling – har stor betydning for de tilbageværende medarbejdere! Så glem ikke at huske dem – det er dem, der skal sikre vækst i fremtiden og en lykkelig slutning på den onde finanskrise!

Read Full Post »

Bliv nu ligefrem fan af Krifa på Facebook:-)

Mere end to millioner danskere har en profil på Facebook, og Facebook er da efterhånden heller ikke længere noget nyt fænomen. Mange organisationer og virksomheder har derfor også nu endelig fået øjnene op for markedsføringspotentialerne på det sociale netværksmedie.

Er du fan?
Da jeg modtog Krifa Magasinet her for en uges tid siden, blev jeg på side 14 selvfølgelig mødt af overskriften: ”Vi ses på Facebook”. Kristelig fagbevægelse opfordrer mig her til at blive venner med fagforeningen, eller deres ridder som de selv skriver, på Facebook. Jeg tænkte, jeg lige ville tjekke det ud, så jeg greb musen, klikkede ind på Facebook og søgte på ”Ridderen”. Men Krifa’s profil dukkede ikke op, da jeg klikkede. I stedet blev jeg mødt af ordene ”OBS OBS OBS —– Ridderens fanside er flyttet!” efterfulgt af en ny webadresse.

Okay – tænker jeg så – jeg kunne måske overveje at blive ven med fagforeningen på Facebook men ligefrem fan, det er måske lige i overkanten. Fan beskrives i flere opslagsværker som:

En person som begejstret beundrer og dyrker en berømt person eller gruppe af personer. Denne person kan også skildres som en beundrer eller tilhænger.

For det første vil jeg måske ikke lige betegne Krifa som en berømthed, og for det andet hverken beundrer eller dyrker jeg begejstret en fagforening. Nogle gange kan man godt finde ordforrådet på Facebook lidt spøjst:-)

Hjemmeside eller/og Facebook?
Kristelig fagbevægelse er faktisk en okay besøgt profil på Facebook. Fagforeningen har indtil videre hele 165 ”fans”, som de selv kalder dem. Derudover bliver siden ofte opdateret med nye input, indlæg og videoer, som flere af fansene kommenterer på.

Men Krifa’s Facebook profil indeholder en del informationer om fagforeningen, som danskerne også ofte kan finde andre steder – nemlig på fagforeningens hjemmeside. Eksempelvis har Krifa på sin Facebook  profil vedhæftet stillingsannoncer og Krifa Magasinet samt linket til artikler bragt i pressen om fagbevægelsen. De samme informationer to steder vil nogen måske synes er dobbelteffekt, men det mener jeg ikke – det er nærmere en dobbeltsikring, som sikrer, at informationerne når danskerne på den ene eller den anden vis.

I dag drejer det sig om for en organisation, at nå danskerne der hvor disse færdes – for øjeblikket er det i hvert fald blandt andet på Facebook danskerne opdateres, underholdes og henter sine informationer. Krifa er derfor på ingen måde gal på den, nærmere det modsatte.

Det eneste, fagforeningen skal være opmærksom på, er, at Facebook og egen hjemmeside er to vidt forskellige kommunikative medier, der begge kræver hver deres kommunikative særpræg. Det handler om at kommunikere til og med brugerne på deres præmisser og holde sig til de informationer genren opfordrer til. På Facebook betyder dette en mere afslappet tone, flere underholdende elementer samt updates og nye indlæg ret ofte.

Facebook som supplement
Facebook er for øjeblikket en trend, som flere argumenterer for efterhånden vil aftage igen, når nye medier dukker op, og udvikling af nye netværksmedier og fora ser dagens lys. For øjeblikket er Facebook i hvert fald et godt supplement til hjemmesiden. Derfor mener jeg ikke hjemmesider og Facebook profiler nogensinde bliver et spørgsmål om enten eller, for øjeblikket er det i hvert fald rettere et spørgsmål om både og.

Read Full Post »

Mangfoldighedsledelse – nye smagsvarianter skaber nye muligheder og udfordringer

Medarbejderne er en vigtig ressource for virksomheden.  Men i flere årtier blev der hos mange virksomheder kun rekrutteret medarbejdere, som udadtil synede identiske. Det resulterede i en såkaldt Rip, Rap og Rup effekt – en effekt der betød ansættelse af medarbejdere, der passede til den eksisterende organisationskultur. Resultatet blev etableringen af en homogen arbejdsstyrke knyttet sammen i en fasttømret organisationskultur.

Rip, Rap og Rup effekten er beviset på vanetænkning i rekrutteringen – en vanetænkning der kan fremkalde en ”dem versus os” tankegang, der fastholder fordomme og hindrer danske organisationer i at bemærke og udnytte nye potentialer.

 

En mangfoldighed af potentialer

Men flere danske virksomheder begynder nu at se de forretningsmæssige rationaler og potentialer i en mere mangfoldig medarbejderstab – derfor vil vi i fremtiden se flere virksomheder, der satser på mangfoldighedsledelse. De som har øje for mangfoldighedens potentialer er ofte virksomheder, der er åbne overfor, at medarbejderne kan udfolde deres individuelle kompetencer. Det giver motiverede og loyale medarbejdere.

Mangfoldighedsledelse handler om at gøre medarbejdernes forskellighed til en styrke for virksomheden. Forskelligheden kan skabe dynamik og udvikling, og medarbejdere med forskellig baggrund, historie og kultur giver virksomheden flere strenge at spille på. Hvis virksomheden er i stand til at skabe synergi og samspil mellem de forskellige subkulturer, mangfoldigheden fører med sig, øger det ikke blot virksomhedens effektivitet men skaber også nye ressourcekilder, der kan fremme innovation og nytænkning.

Et mangfoldigt medarbejderfokus imødekommer desuden offentlighedens krav om social ansvarlighed (CSR) – et socialt ansvar der, med aspekter som ligestilling og integration, kan påvirke virksomhedens image og omdømme.

Der hersker altså en mangfoldighed af potentialer!

 

Udfordringernes land

Organisationer og virksomheder der satser på mangfoldighedsledelse, fordi de har øjnet potentialerne heri, står dog ikke blot ansigt til ansigt med nye muligheder – de står også over for nye kulturelle udfordringer.

En af udfordringerne består i, at virksomheden skal sørge for, at subkulturer ikke begynder at modarbejde hinanden, så der opstår interne konflikter mellem medarbejdere af forskellig baggrund. Hvis en virksomhed vælger mangfoldighedsledelse som strategi, handler det derfor om hurtigst muligt at få skabt grobund for et godt samarbejde mellem medarbejderne – et samarbejde hvor der også skal levnes plads til subkulturelle dannelser og det enkelte individs udfoldelse og udviklingsmuligheder. På den måde er mangfoldighedsledelse både individ- og samspilorienteret. Det er ligeledes vigtigt, at man som leder tænker i en udvikling af individets unikke kompetencer frem for på forhånd at anskue medarbejderen som tilhørende enten den ene eller anden gruppe.

Virksomheden må gennemtænke den helt rette mangfoldighedsstrategi og handle proaktivt, så unødige konflikter mellem medarbejdere ikke opstår. Effektiv mangfoldighedsledelse kræver derfor god gennemtænkt intern kommunikation.

 

Flere offentlige virksomheder arbejder i dag med mangfoldighedsledelse, men også private virksomheder som eksempelvis IKEA har haft stor succes med rekrutteringen af en mere mangfoldig medarbejderstab – en succes flere andre private virksomheder kunne lære noget af.

Read Full Post »

Turen går til… Destinationsbranding

Kampen om turisterne er for længst gået ind. Den organiserede turisme er i mange lande en stor industri og nationale turismeorganisationer kæmper om turistkronerne, som betyder arbejdspladser og for nogle landes vedkommende overlevelse. Flere lande er simpelthen afhængige af de indtægter, som turismen indbringer. Derfor er destionationsbranding også blevet et populært område inden for markedsføring. Destinationsbranding indebærer mange ukontrollerbare faktorer, da turisternes opfattelse af stedet kan påvirkes af venner, medier og politiske interesser m.m.

Et af de nyere tiltag i kampen om turistkronerne, er at blive testpilot, med det formål at udforske et givent land og dele oplevelserne med den nationale eller lokale turistorganisation. De opnår herved en enorm viden om turisternes ønsker og behov – noget de kan benytte sig af i den videre destinationsmarkedsføring. En tendens, der vel blot er en konsekvens af forbrugernes iver efter selv at være medskabere af deres forbrug af oplevelser og brands, og samtidig en vigtig brik i oplevelsesøkonomien.

 

Del dine oplevelser med andre, og vi betaler

Et af de lande, der benytter sig af denne metode til at opnå viden på, er Norge. Visitnorway står bag en kampagne, der tilbyder danskere at tilbringe ferien i Norge – gratis… men mod, at de som gæster i landet skriver dagbog og tager billeder af deres oplevelser. Disse skal naturligvis deles med andre og bruges til den videre markedsføring af landet. Visitnorway har udvalgt 6 destinationer, hvortil der er lagt et obligatorisk program, samt nogle frivillige ”oplevelser” som skal eller kan følges.

Ved at besøge hjemmesiden kan man ansøge om at blive testpilot. Der er rejser for enhver smag, så både børnefamilier, par og venner kan ansøge. Spørgsmålet er, hvordan oplevelserne bliver vurderet af de ”købte turister” – er ting, der er gratis ikke altid lidt bedre?! Læs mere om markedsføringstiltaget hos Visitnorway. 

 

Du bestemmer selv prisen

Et andet land, der prøver kræfter med testpiloter, dog i en lidt anden form, er Østrig og byen Längenfeld. Her startede der først på sommeren en kampagne, som inviterede turister til byen under sloganet: ”Du bestemmer selv, hvad dit ophold skal koste”. Byens attraktioner, hoteller og restaurationer bliver i perioden 4.-11. juli kvalitetstestet af de ca. 400 deltagende turister, som efter endt ophold, skal give deres bud på, hvad en ferie i Längenfeld bør koste. På den måde forventes det, at byen opnår et bedre kendskab til, hvad der forventes af dem. Udover blot at være en genial PR-gimmick, så skal kampagnen altså hjælpe til med at klarlægge, hvorvidt turisterne føler, at de får noget for pengene. Læs mere om tiltaget her.

 

Read Full Post »

Facebook – mulighedernes land

Der hersker ingen tvivl om, at Facebook er et af nutidens mest populære sociale medier. Men mulighederne på mediet bliver ved med at forbløffe mig. Brugerne formår at udvinde utrolig meget fra mediet, som er med til at udvikle dette online rum til meget mere end blot et sted, hvor venner mødes.

 

Et innovativt bogprojekt

Gang på gang imponeres jeg af, hvordan personer formår at udnytte de synlige og skjulte potentialer, som Facebook indeholder. At en krimi skulle ende med at blive skrevet over det interaktive online-medie er mere, end jeg havde forestillet mig. Her kan man da tale om, at traditionelle kommunikationsrammer springes og en ukonventionel sammensætning er tilfældet. Men resultatet må siges at være en kombination, som i høj grad imødekommer det virtuelle samfund og dets virtuelle forbrugere.

Fem personer, som ikke kendte hinanden, fandt på tværs af køn og alder hinanden via Facebook. De udvekslede tanker med en bogudgivelse som resultat. Det må kunne betragtes som endnu et eksempel på, hvilken rolle de sociale medier spiller i dag, og på hvor mange forskellige måder de bliver anvendt.

 

En virkelig eller uvirkelig verden

Mange synger klageviser om de negative elementer ved internetbrugens og hermed også de sociale mediers store udbredelse. Ifølge dem isolerer folk sig og gemmer sig bag skærmen for at undgå den virkelige verden. Men hvem definerer den virkelige verden? Er det ”fysiske” lig med virkelighed.

Virkelighed er dette bogprojekt i hvert fald blevet, og hvem ved, om forfatternes talenter var blevet synlige for verdenen, virkelig som uvirkelig, hvis det ikke havde været for mulighederne i interaktive medier.

Måske skal vi bare acceptere, at virkeligheden er subjektiv ligesom vores meningsdannelse. Uanset hvad tager jeg hatten af for dem, som opfinder og prøver de nye smagsvarianter og ikke blot holder sig til den gamle velkendte smag af lakrids.

Read Full Post »

Reklamegavers påvirkning

Reklamekuglepenne, reklameblokke og andre billige reklamegaver påvirker ifølge en amerikansk undersøgelse medicinstuderendes holdninger til forskellige lægemidler.

Forskere fik 352 medicinstuderende fra to forskellige universiteter i USA til at besvare spørgsmål om to lægemidler; A og B. Halvdelen af de studerende blev i forbindelse med testen udsat for reklamebudskaber i form af blandt andet en notesblok med lægemiddel A’s logo. De studerende var naturligvis ikke klar over, at halvdelen blev udsat for reklamebudskaberne, mens den anden halvdel ikke gjorde.

På det ene universitet viste det sig, at de studerende, der var blevet udsat for den “skjulte” reklame, var mere positive over for netop dette lægemiddel. På det andet universitet var det dog lige modsat, hvilket ifølge forskerne kan forklares ved, at dette universitet har en mere restriktiv holdning til reklame målrettet medicinstuderende.

Konklusionen er vel – uanset om de studerende bliver positivt eller negativt stemte over for et bestemt lægemiddel – at billige reklamegaver fra medicinalindustrien kan påvirke lægers valg af medicin til patienter. Forhåbentlig er vores læger dog så fornuftige, at de, trods reklamer, forstår at ordinere den rette medicin, og jeg håber ikke, at vi skal til at bekymre os om, hvorvidt vi bliver medicineret korrekt.

 

Kan reklamegaver tiltrække kvalificeret arbejdskraft?

Jeg finder det imidlertid interessant, at unge studerende er så lette at påvirke – både i den ene og den anden retning. Hvis vi gennem vores tid som studerende bliver udsat for “skjulte” reklamer i form af for eksempel kuglepenne, blokke og bolcher, vil det så påvirke vores valg, når vi skal ud at søge job?! Og vil vi tænke over, hvis firmaer IKKE har tilbudt os noget i løbet af studietiden? Det tror jeg!

En medstuderende og jeg deltog for et stykke tid siden i to foredrag hos to store danske virksomheder. Hos den ene var der i lokalet pyntet op med reklamer og små udstillinger, og ved hver plads lå der en reklameblok, en reklamekuglepen og nogle reklamebolcher. Udover et godt foredrag, så følte vi, at vi fik noget mere med derfra. Småting, ja! Men selvom det bare var småting, så betød det noget.

Det andet sted var der ingenting – absolut intet! Måske havde vi ikke tænkt over det, hvis vi ikke nogle uger forinden havde været det andet sted med masser af små “gaver”, men netop fordi vi havde været der, så følte vi, at denne virksomhed var nærig, og at den ikke var interesseret i at give os studerende noget! Vi gik derfra med følelsen “nå, så kan det da også være lige meget”…

Som arbejdsmarkedet ser ud lige pt., kan vi ikke tillade os at være kræsne, og byder der sig et job hos den “nærige” virksomhed, så siger vi selvfølgelig ja tak. Var vi blevet tilbudt det samme job begge steder med nøjagtig de samme arbejdsopgaver, arbejdsvilkår, løn og så videre, så tror jeg da, at jeg ville huske tilbage på mine oplevelser med de to foredrag og vælge den virksomhed, der gjorde mest ud af foredraget.

Read Full Post »

Cimber Sterling – vi er røde, vi er hvide…

Hvad er det med flyselskaber og reklamer, der appellerer til den danske forbrugers nationalfølelse?

SAS har gjort det og Cimber Sterling følger nu trop. Hos SAS er det temaet ”så godt som hjemme”, der præger flyselskabets reklamefilm – en følelse mange rejsende kan gribes af, når de spotter et SAS-fly under fremmede himmelstrøg. Krydret med en række kendte danskere som Tina Dickow og Nicolaj Coster-Waldau leder reklamefilmen tankerne hen på ”ude er godt men hjemme er nu bedst”.

Cimber Sterling følger trop
Cimber Sterling følger trop og forsøger nu ligesom SAS at fange de danske forbrugeres opmærksomhed ved at appellere til nationalfølelsen – dog på en lidt anden vis. Med en retro reklame- og markedsføringskampagne har Cimber Sterling gjort klar til take off – en take off der skal give flyselskabet luft under vingerne og give konkurrenterne baghjul.

Cimber Sterling tager med retro-stil i reklamespots og i outdoor-kampagner danskerne med tilbage til 50’erne. Her er budskaber som; ”priser og service som i de gode gamle dage”, og ”Cimber Sterling er så sandelig hele Danmarks flyveselskab” med til at sende seernes og læsernes tanker af sted mod bedre tider – dengang farfar var ung, og Danmark var noget, vi som danskere var utrolig stolte af.

Cimber udnytter det, at forbrugerne elsker alt, hvad der er kitsch og retro. Derudover er det nærmest et faktum, at vi som forbrugere ofte køber med hjertet. Måske derfor har Cimber Sterling valgt at appellere til danskernes nationalfølelse – en følelse vi som danskere nok aldrig glemmer.

Måske er det nationale heller ikke så dårlig en idé at fremhæve i de her krisetider, hvor økonomien er på rutchebanetur og forbruget i tilbagegang. Nationalfølelsen kan i krisetider eventuelt bringe danskerne tættere sammen igen efter årtier med egofest og selvrealisering. Fællesskabet og nationalfølelsen genopstår i takt med økonomisk nedtur og frygt for fremtiden.

Lad dig underholde af plakaterne herunder eller se/gense Cimber Sterlings retro reklamefilm her 

Read Full Post »

Gidslerne i håndboldtrøje-krigen

Da de danske europamestre i herrehåndbold i januar ”fik ekstra luft under vingerne” og tegnede en 3-årig sponsorkontrakt med luftfartsselskabet Cimber Sterling lød udmeldingen fra salgs- og marketingdirektør, Bjarne Rasmussen således: “Vi mener helt klart, at vi med sponsoratet af herrelandsholdet har fundet et ideelt match i forhold til vores nye mission om at nå ud til en langt bredere del af befolkningen (…) Sammenfaldet mellem Cimber Sterlings værdigrundlag og de kvaliteter, Dansk Håndbold Forbund og det danske herrelandshold repræsenterer, er påfaldende med basale kendetegn som pålidelighed, soliditet og god stemning som bærende elementer”.

Med firmanavnet skrevet hen over brystkassen på de danske “reklamesøjler” fik flyselskabet markedsført sig godt og grundigt til de mange millioner af danskere der så live-håndbold fra Kroatien på tv.

 

”Reklamesøjlerne strejker”

Efter en lille pause dukker navnet Cimber Sterling atter op igen… eller… De der har fulgt med i sportsnyhederne de sidste par dage, har sikkert bemærket, at de ”basale kendetegn som pålidelighed, soliditet og god stemning” er skiftet ud med helt andre ord, og den opmærksomme har sikkert også set eller hørt, at de sponserede landsholdstrøjer er skiftet ud med spillernes private træningstøj. Dermed er flyselskabet blevet gidsel i en trøje-krig mellem Dansk Håndbold Forbund (DHF) og ”reklamesøjlerne”. Spillerne vil ikke længere være med til at markedsføre diverse kommercielle tiltag uden at blive honoreret for det, og DHF forstår ikke kritikken.    

Tilbage står sponsor, Cimber Sterling, som i løbet af den sidste uge, har oplevet deres navn i adskillige medierne – noget de åbenbart ikke er glade for, eller… Således udtaler Bjarne Rasmussen her til aften følgende til TV2 Sporten: “Vi har sagt, at vi ikke er glade for at blive en part af den her konflikt, men at vi nu giver dem arbejdsro til at få det løst, men derefter sætter vi os ned bagefter og kigger på, hvilken konkret skade har det her gjort, og hvordan kompenserer vi så for det.”

 

Bluff og PR

Sommerferien venter rundt om hjørnet, og danskerne skal snart vælge, hvilket flyselskab de vil benytte, hvis turen går sydpå i sommerferie eller i vinterferien for den sags skyld… og så brokker Cimber Sterling sig over mediedækning i primetime… godt nok er det ikke de mest flatterende ord, der bliver kastet mellem DHF og ”reklamesøjlerne”, men mon ikke den almindelig dansker godt kan se, at Cimber Sterling ikke har noget med den konkrete sag at gøre, udover at de er blevet gidsler. Mon ikke danskerne også har lagt bare lidt mere mærke til Cimber Steling, som sagen har udviklet sig, end hvis spillerne blot havde løbet rundt i en træningshal i Lalandia i Billund uden brok? Og mon ikke brandet netop, med denne medieomtale, når ud til en langt bredere del af befolkningen…   

Det virker derfor som et smart PR-træk, når salg- og marketingdirektøren her til aften begynder at snakke om kompensation – et glimrende forsøg på bluff, som kan skaffe firmaet lidt goodwill, medlidenhed og ekstra gratis PR.

Det ser ud til, at de har lært noget af deres konkurrent Spies – dårlig omtale… 😉  

Read Full Post »

Så-Dan!

Søndagens valg har ikke været til at komme udenom i medierne, og i aftes kunne man stort set ikke tænde for tv’et uden at høre, hvor mange mandater de forskellige partier havde fået, hvor høj stemmeprocenten var, om ændringen i tronfølgeloven var blevet vedtaget osv.

Tv’et kører i baggrunden, mens jeg sidder ved computeren, og TV2 transmitterer fra den socialdemokratiske valgfest, hvor Helle Thorning-Schmidt holder tale. Hun lykønsker Dan Jørgensen med valget, og pludselig hører jeg hende sige noget i retning af: “For et år siden gik folk og sagde Dan-hvem. I aften siger vi så-Dan.” Det blev tidspunktet, hvor jeg slukkede for tv’et!

Så-Dan?! Det lyder som et dårligt slogan, og jeg tænkte straks “Hvem ka’? Bilka.”

Jeg ved ikke, hvem der rådgiver Helle Thorning-Schmidt i kommunikative spørgsmål, men jeg kan næppe tro, at en kommunikationsrådgiver har bedt hende sige “så-Dan”, der sikkert blandt mange skaber associationer til Bilka – et lavprisvarehus! Det er formentlig ikke sådan et mærkat, den valgte Dan Jørgensen ønsker at få på sig.

Jeg håbede, at Helle Thorning-Schmidt blev grebet af begejstring og den gode stemning, og at “så-Dan” bare røg ud af hende, men jeg kan have mine tvivl, for hun stod tydeligvis og læste op fra et papir. Når det ikke kan være stemningen, så håber jeg, at det er en tale, hun selv har skrevet, for jeg synes bestemt, at “så-Dan” ligger et godt stykke under, hvad man kunne forvente fra en toppolitikers kommunikationsrådgiver!

Ikke et ondt ord sagt om Bilkas slogan, der har fungeret glimrende i rigtig mange år, men “så-Dan” havde jeg ikke forventet at høre fra en toppolitiker!

Read Full Post »

Lad forbrugerens råd vise vejen frem

I dagens hverdag, hvor massevis af tilbud og stort forbrug (trods krisen) pryder billedet, søger forbrugeren råd og vejledning – men ikke blot hos professionelle. Nej forbrugeren søger i lige så høj grad hjælp hos den virtuelle nabo. Og hjælpen findes, en hjælp som også gavner virksomhederne.

Internettet gør det praktisk talt muligt at gøre alt hjemmefra. Det gælder også, når man søger svar på et spørgsmål eller hjælp til et problem. Det boomer med hjemmesider, hvor forbrugerne deler ud af deres erfaringer med ønsket om at give udtryk for en holdning og guide andre på deres vej.

Et af de steder hvor det er forbrugeren, som giver sit besyv med på vejen er portalen Mangospot.dk. Her findes anmeldelser af diverse spisesteder i de fire største byer i landet. Flere tusinde giver på siden deres holdning til kende, og endnu flere læser de anmeldelser, som skrives i lind strøm. Det er virksomheden MangoSpot, som har skabt sitet, men anmeldelserne kommer udelukkende fra brugerne. Via MangoSpot.dk rådgiver forbrugerne hinanden i valget af spisesteder, så de får lige det, de ønsker.

 

Opskriften på forbrugerens ønsker er eftertragtet

At få kendskab til forbrugerens ønsker og behov er noget, virksomheder har stræbt efter, siden ordet forretning blev født. Forsøgene på at få fat i opskriften på hvad forbrugeren efterspørger er utallige. En af de nyere måder, hvorpå virksomheder forsøger at opdrive denne opskrift, er ved at inddrage forbrugeren og skabe et samarbejde med dem.

Der findes flere eksempler på virksomheder, der har bedt forbrugerne om hjælp til forslag og ideer i forbindelse med produkt- og serviceudvikling, så de i højere grad passer til forbrugerens behov og ønsker. Disse virksomheder bruger tid, energi og penge på at skabe muligheden for at komme i kontakt med forbrugeren og få indsigt i deres tanker.

Hvad MangoSpot har gjort er ikke blot at stille et medie til rådighed, hvor forbrugerne kan give hinanden råd – nej også stederne, som bliver anmeldt, kan få stor glæde af portalen, hvis de ønsker det. Blot ved at sætte sig til at læse får stederne leveret, hvad det er, deres gæster søger. På et sølvfad får de altså guldkornene, til hvordan de kan levere en top præstation, serveret.

Spisestederne burde juble, når et sådan medie dukker op. Mange reagerer kritisk og ønsker ikke negativ omtale af deres virksomhed fremstillet offentlig for adskillige tusinde potentielle kunder. Jeg tænker ”se dog muligheden i kritikken og få lavet de ændringer, forbrugeren udtrykker ønske om,  så der kun kommer positiv kritik, og din forretning får endnu mere succes”.

 

Ganske gratis forbrugerindsigt

Befinder man sig i servicebranchen er målet forhåbentlig tilfredse kunder – som skaber grundlaget for en succesfuld forretning. Ellers bør man overveje sin eksistensberettigelse i branchen.

I mine øjne bør de restauranter og steder, som blive anmeldt på MangoSpot.dk, takke virksomheden bag med kyshånd, for den forbrugerindsigt sitet leverer ganske gratis. Nu kan nogle anmelderne så tænke ” meningen er at hjælpe min virtuelle nabo og ikke restauranterne”. Men et af dette indlægs pointer er netop også, at ved at anmelde og tilkendegive sin holdning, rækker hjælpen langt. Man hjælper ikke blot ens virtuelle nabo, ved at sige hvor man får en god oplevelse, og hvilke steder man bør undgå. Anmeldelserne kan også være med til at sørge for, at uanset stedet man besøger, så får man en god oplevelse – og det er vel i alles interesse.

Så for at putte endnu et kilo sukker i bolchegryden er konklusionen: MangoSpot som medie har sat gang i en meget positiv cirkel, hvor anmeldelser rådgiver forbrugeren, hjælper restauranter m.m. til at blive bedre og slutteligt giver forbrugeren den gode oplevelse, som vi alle ønsker.

Read Full Post »