Grib mulighederne og vær’ med på beatet…send et brev

God forretning indebærer efterhånden, at virksomheder tilbyder tjenester, som gør det nemt og bekvemt for os forbrugere. Convenience er kodeordet. Her hjælper moderne teknologi, som giver mange muligheder, og der udvikles også hele tiden nye tiltag, hvor målet er at gøre det nemmere for forbrugeren. Griber virksomheder med “traditionel og gammel” forretning de mange muligheder, har også de chancen for at være med på beatet og fastholde kunderne.
Det har Post Danmark med et nyt tiltag valgt at gøre. De har udviklet en ny service, som kan lette lidt i vores hverdag. Og den lille bonus, at servicen også fremmer den gode gammeldags brevkommunikation, er værd at tage med.

Vi kender alle situationen, hvor vi skal eller gerne vil have sendt et brev af sted, men vi står og mangler frimærket. Det nærmeste posthus er et stykke fra os, har lukket eller også er tiden bare ikke til at få fat i frimærket. Men fra den 1. April er det ikke længere en hindring.

Som så meget andet kan portoen nu også betales via mobilen med en sms. Du sender en sms med din “ordre” og får en kode retur. Koden skriver du på brevet i stedet for et frimærke og vupti, så er brevet klar til at blive sendt. En super bekvem tjeneste, som måske ikke skal bruges af alle danskere hver eneste dag, men når man står i situationen, er det uden tvivl rart.

Udover at gøre det nemt for kunden at benytte brevpost, så taler det også for miljøet. For hver sms-købt frimærke spares et trykt. Og man må forvente, at det gode gamle ordsprog ”mange bække små gør en stor å” også gør sig gældende i forhold til miljøet.

At kommunikationen også fordres gennem tiltaget er endnu en sidegevinst. For et manglende frimærke er ikke længere en god undskyldning for at lade være med at sende et postkort, gækkebrev eller en anden kærlig hilsen. Så nu kan du uden begrænsning gribe muligheden, fatte pennen og skrive nogle venlige ord. Det kan da kun opfordre til at holde kontakten og kommunikationen ved lige – også på den gode gammeldags facon.

 

Præmie eller betaling?

”Fortæl os hvorfor lige netop dit hus/du skal vinde XXX, og så har du chancen for at vinde XXX.”

Du deltager i en konkurrence og bliver vinderen af en fed præmie – eneste ”hage” er, at du skal indvillige i, at konkurrenceudbyderen i forskelligt materiale bruger din begrundelse for, hvorfor deres produkt er interessant. Derudover skal du også lige stille op til interview. Er der i sådanne tilfælde så tale om en præmie eller i virkeligheden en form for betaling?

Virksomheder er efterhånden blevet rigtig kreative, når det gælder om at få forbrugeren til at reklamere for sig og skabe troværdig markedsføring. Det er ikke usædvanligt at støde på konkurrencer, hvor muligheden for at vinde en relativ stor præmie opstår, hvis du kommer med en levende beskrivelse af, hvorfor lige netop virksomhedens produkt er noget for dig, eller hvorfor dit hus fortjener præmien. Chancen for at blive valgt bliver ikke ringere af, at du sender visuelt materiale med, eksempelvis billeder og eventuelle idétegninger. For at deltage i konkurrencen og vinde skal du acceptere, at dit bidrag anvendes som en del af virksomhedens markedsføring.

Som udgangspunkt er der jo intet galt i det. Det er også meget normalt, at man skal udfylde noget i forbindelse med deltagelsen i en konkurrence. Spørgsmålet er måske blot, hvilken form for konkurrence der er tale om, og om præmien er “pakket” ekstra pænt ind. Virksomheder skaber jo gennem denne type af konkurrence mulighed for en masse ”gratis” bidrag til fedt marketingmateriale. Materiale hvor forbrugeren med egne ord beskriver deres begejstring for produktet – og skaber derigennem reklame. Det er jo guld værd for virksomheder. Og ja vinderen af konkurrencen går måske også hjem med følelsen af at stå på vinderskamlen med guld. Men er der i virkeligheden tale om sølv forklædt som guld, hvis man sammenligner de to deltagere – virksomhed og konkurrencevinder?

Der er i hvert fald ingen tvivl om, at virksomheder, der laver disse konkurrencer har stor chance for at vinde guld i form af statements, cases og dermed god markedsføring og branding.

 

 

 

 

 

 

Matchmaking mellem virksomhed og velgørenhed….

At skabe et match er sjældent nemt. Uanset om det gælder parforhold og kærligheden mellem to mennesker, matchet mellem arbejdsplads og arbejdstager, eller når virksomheder og organisationer ønsker at tage et socialt ansvar og søger et sted at placere sin støtte. For i alle tilfælde er der som oftest en række kriterier, der skal opfyldes, for at matchet er en realitet.

I et samfund hvor convenience er kodeordet, sætter alle parter pris på søgemaskiner, som med et klik finder den udkårne og rette partner. Det må forventes, at behovet for convenience også kan gøre sig gældende for en lang række virksomheder. Virksomheder der har et ønske om at deltage aktivt i samfundets velbefindende og støtte gode sager, som har brug for en håndsrækning.

Under ”Hvem vil være millionær” mandag den 21. februar lød det som om, at denne matchmaker er undervejs. Et site som kan parre virksomheder, der ønsker at vise social ansvarlighed, sammen med organisationerne, som søger assistance. Konceptet blev kun nævnt i korte træk af en deltager, som ville bruge en del af sin gevinst fra showet til videreudvikling af ideen.

Som publikum hjemme i sofaen var min første tanke ”super idé” efterfulgt af et hurra for de mange gode initiativer, hvis koncepter understøttes af de mange kommunikative muligheder, vi omgives af. Jeg glæder mig til at ideen, uden tvivl gennem moderne og sociale medier, formidles, og grundlaget for en god portal etableres.

Kunsten at få slået paraderne ned

Når man går op i en sportsgren, en hobby eller når man lærer et nyt område at kende, så er man ofte meget bevidst om de ting omkring sig, som knytter sig til ens interesse – en ny metode som kan styrke ens ydeevne eller et nyt værktøj, som gør de ting man pusler med lidt flottere. Man er tit mere opmærksom på de elementer omkring sig, som har med ens interesse at gøre.

Det gælder også ens faglige interesser. Har man taget et grafisk kursus lægger man lige pludselig meget mere mærke til grafiske virkemidler, arbejdet omkring det og ikke mindst mulighederne for at skabe noget anderledes og sende et budskab – de grafiske elementer i introen til serien Lykke på DR1 bliver betragtet med andre øjne – grafiske øjne.

Sidder man med en kommunikationsuddannelse er man også lidt skadet af sin faglige baggrund, for det ligger så naturligt for en at analysere det, man møder. Ikke mindst hvis man har en interesse for kommunikationen, som var det en hobby eller en sportsgren.

Som skrevet mange gange før på denne blog, er der budskaber overalt. De er pakket ind på alle muligheder måder og møder os med mange forskellige virkemidler – nogle mere succesfuldt end andre. Uanset hvor vi færdes forsøger forskellige parter at overbevise os om noget, få os til at handle på en given måde eller ændre noget ved os selv – og det er ikke altid lige nemt at overbevise os. Her kommer virkemidlerne ind i billedet, hvor nogen er bedre end andre til at skabe det miljø og den stemning, som skaber grundlaget for at påvirke os og måske ændre vores adfærd.

Der er ingen tvivl om, at påvirkning er motivet med diverse reklamer, som vi direkte er omgivet af gennem alle de medier, vores dagligdag indeholder. Her er vi også mere eller mindre bevidste om, at nogen forsøger at påvirke os og diverse virkemidler bliver sendt os i møde. Derfor har vi også ubevidst sat et filter op, som sorterer de budskaber, der flyver rundt om os som myg på en varm sommeraften. Men når man sidder til et One Man Show og bliver underholdt, så er paraderne oftest nede, og vi tænker måske ikke længere over budskaberne, som dog oftest stadig er der. Vi lader os lidt nemmere forføre – og hvilken forførelse.

Jeg var til et Niels Hausgaard show og må tage hatten af for mandens evne til pakke budskabet godt ind – ikke sådan at man er i tvivl om, hvad han mener. Det er meget tydeligt, hvilken holdning Niels Hausgaard har. Om man er enig eller uenig er ikke pointen her. Det er derimod hans evne til at skabe en stemning og bruge virkemidler, så du fortsat lader paraderne blive nede og er modtagelig for påvirkning – for det må jo siges at være første skridt, når man er afsender af et budskab.

Showet er lig med musik, sang, ironi og humor, og du lader dig rive med. Selvom man som udgangspunkt måske er uenig i de bagvedliggende holdninger, som kommer til udtryk i showet, kommer man til at se tingene på en anden måde. Man bliver åben for en anden måde at anskue problemstillinger på, man bliver åben for at ændre adfærd – og går vi tilbage til reklamen, så er det jo netop pointen med dem.
Ret skal være ret, to gange 45 minutters show kan ikke sammenlignes med et reklamespot på et halvt til et helt minut. Og reklamer anvender da i særdeleshed også de førnævnte virkemidler – musik, sang, ironi og humor. Men det understreger også blot, at det er en kunst at trænge igennem og nå publikummet – uanset om det er til et show med politiske undertoner, eller om det er i en reklameblok, hvor målet er salg af et produkt.

Så kan man spørge sig selv, hvorfor netop de nævnte virkemidler i den grad går igen, når vi snakker indpakning af budskaber. Men lad os gemme det til en anden god gang.

 

Den virkelige Lykke Leth har det ikke så let…

Lykke Leth… Ja, med det navn må tingene jo nærmest blive serveret på et sølvfad, og man kan forfalde til at tro, at numerologi er vejen frem for os, der ikke har fået et så ”heldigt” navn.

Inden den 2. januar 2011 kl. 20. var jeg ellers meget tilfreds med mit nuværende navn – Tania Ørts Hansen. Selvom mit efternavn er Danmarks 3. mest almindelige, mit mellemnavn er svært at bruge i udlandet og mit fornavn resulterede i, at jeg i folkeskolens små klasser aldrig fik en fødselsdagsinvitation med mit rigtige navn på (der stod altid Tanja), så var jeg tilfreds – ja nærmest lykkelig.  

Men jeg skal da lige love for at Lykke Leth, hovedpersonen i DR’s depressionskomedie, fik mig til at se anderledes på tingene. For Lykke og jeg har nemlig noget tilfælles – vores gode solide kommunikationsuddannelser, som gør os i stand til at arbejde som specialister og generalister med praktiske og strategiske opgaver i interne og/eller eksterne kommunikationsafdelinger. Spørger du os, så kan vi næsten alt – og ellers kan vi hurtigt lære det. Vi er uslebne diamanter, med masser af gå-på-mod, motivation og målrettethed. Lykke Leth er 25 år, nyuddannet cand.merc.com fra CBS (med gode karakterer… i hvert fald i hendes speciale). Jeg, Tania Ørts Hansen, har også været 25 år (er i dag 28 år). Jeg har en cand.ling.merc. i virksomhedskommunikation fra ASB… også med gode karakterer. Vi er altså begge kvinder i 20’erne med en kandidatgrad i kommunikation. Men her stopper lighederne så også på mange områder… og heldigvis for det, men… Én ansøgning, én jobsamtale og vupti – et kommunikationsjob i en stor international virksomhed til Lykke Leth. Misundelig??? Ja, selvom det er en grim ting, så JA.

Kan et navn virkelig gøre, at man slipper for personlighedstesten, 2., ja måske endda 3. samtale for ikke at tale om de mange afslag, brevene fra A-kassen, mødet hos jobcenteret, afklaringskurset og de fantastiske tilbud om løntilskud eller praktik for at få lidt mere erfaring? Hvis et navn kan gøre det, så vil jeg hedde Lykke Leth fra nu af!

Serien udspiller sig i Danmark, lige nu! Men den virkelighed som Lykke Leth møder, er langt fra den virkelighed, som møder en rigtig kandidat i kommunikation. Hvor blev finanskrisen af og manglen på kommunikationsjobs og kampen med de 250 andre ansøgere om de få, der er?  

Hvis du kender, eller selv er, en chef som Lykke Leths, og står du og mangler en kandidat i kommunikation, ja så kommer jeg gerne til én samtale. Jeg kommer også gerne for sent i bedste Lykke-stil, taler med mit eget spejlbillede og kræver en forflyttelse fra intern til ekstern efter 10 min. ansættelse, hvis det er det, der skal til for at få en ansættelseskontrakt.

Med venlig hilsen

Lykke Leth aka Tania Ørts Hansen

Julen er kommunikationens tid

Det er vel egentlig, ”Julen er hjerternes tid”. Men til hjerterne hører kærligheden og ønsket om at vise den til sine kære. Og det at give udtryk for noget må i den grad karakteriseres som kommunikation. Så lidt er julen vel også kommunikationens tid.

I dagens digitaliserede samfund er muligheden for at formidle julens budskaber sandelig også til stede online. Og man skulle måske tro, at de gode traditionelle julekort helt er erstattet af julehilsner sendt via mails, en hilsen på Facebook eller måske en hjemmelavet video på YouTube.

Jeg ser mange gode muligheder i sociale og online medier, men må erkende, at jeg stadig holder utrolig meget af den gode gammeldags håndskrevne kommunikation. Det er da bare utrolig hyggeligt at åbne postkassen og finde et julekort, gå ind i varmen og med glæde åbne kuverten og læse de håndskrevne ord. Ordene får efter min mening en anden og større værdi. Når det kan mærkes, at der er lagt tanker, tid og kræfter i kommunikationen, så får den en merværdi – uanset om det er fra moster Erna eller arbejdspladsen.

Det er derfor også med smil på læben og juleglæde, at jeg læser om Postdanmarks behov for juleassistance på nisseværkstedet. Vores alle sammens postvæsen har måtte hidkalde en række ”nisser” til at tolke navne og adresser på de mange fint dekorerede julekort.

Behovet for assistance understøtter tesen, at det sjældent er nemt, at få et budskab frem. Det tager tid, at skabe god og forståelig kommunikation, som fanger din interesse og fastholder modtagerens opmærksomhed – uanset om det er en landsdækkende reklame eller et sødt julekort. Men længe leve kommunikationen og dens mange måder at komme til udtryk på. Hvor er det dejligt, at vi kan differentiere os i vores kommunikation. At vi kan være åbne for nye muligheder, men heller ikke kaste tidligere kommunikationsformer bort blot for at ride på en bølge.

Og hvor er det ikke mindst dejligt, at vi kan hjælpe hinanden med at sørge for, at budskabet kommer frem. Et stort cadeau til Postdanmark for at hidkalde assistance og herigennem vise julekortene og denne form for kommunikation respekt.

De kære julenisser har taget stempelmaskiner fra 1936 i brug som assistance til de automatiserede. Så det må siges, at det gode og gamle i den grad også sørger for kommunikationen i denne juletid.

Kilde: Information, 18. December 2010

Det svageste led skæres fra…

..eller er det egentlig tilfældet? ”Krisen kradser” er et udtryk, som efterhånden bør være en del af historiebøgerne, når perioden omkring 2009 skal beskrives. Det er desværre blevet en frase, som ikke er nem at slippe af med, fordi den er så indgroet både i tankerne, handlemåden og forretningsfokus. Og når der er krise, nedgang eller ringe fremgang, så må sparekniven frem.

Det er det, som kan ses på bundlinjen, der tæller. Det er de umiddelbare resultater, der vægter tungest. Det gør sig ikke kun gældende i forretningslivet men også i vores private liv.

Som uddannet inden for kommunikation står det lidt for tydeligt, at mange desværre stadig anser kommunikationen for det umiddelbare at skære fra. God kommunikation er en støttefunktion, som i høj grad skaber resultater. Men kommunikationen kan sammenlignes med, ”der står altid en kvinde bag en succesfuld mand”. Dermed ment, at kommunikationen er en række aktiviteter, som bidrager til, at kerneforretningen har de bedste vilkår for at skabe succes.

Men at ”skære” kvinden eller den gode kommunikation fra kan have konsekvenser. Så er der nemlig stor risiko for, at meget af det, som får tingene og forretningen til at glide i det daglige og som skaber stabilitet også forsvinder. Måske tænker man ikke over det den første dag eller den næste, men på sigt vil det vise sig. I det lange løb vil det vise sig på bundlinjen.

Nu kunne man tro, at dette var en klagesang fra en kommunikatør, som ikke føler, at sit fag bliver prioriteret og taget alvorligt. Dette er i højere grad en kommunikatør, som må sande, at også i det private liv, bliver der skåret fra, når krisen kradser. Også her bliver der fokuseret på bundlinjen og de umiddelbare og målbare resultater. Konsekvensen heraf er blandt andet blevet, at denne blog ikke har oplevet undertegnedes interesse for kommunikationen. Det er blevet ved tankerne. For fokus har ligget på at bruge energien der, hvor det synes muligt at skabe resultater på bundlinjen.

Det svageste led blev skåret fra. For nu at opleve, at drivkraften i den personlige, individuelle forretning på sigt har taget skade. Den individuelle kerneforretning drives i høj grad af en motivation og af en interesse og en lyst til at beskæftige sig med sit fag. Derfor skal motivationen plejes på samme måde, som kommunikationen i en stor virksomhed skal.

Det er altid nemt at pege fingre af andre, men her må jeg kigge på de resterende fire fingre og indse, at det ikke kun er store virksomheder, som kan tænke kortsigtet og skære en støttefunktion fra – en støttefunktion som i høj grad kan bidrage til langsigtet succes. Også de helt små og individuelle kan lade sig friste af sulten efter en god bundlinje.

 

Netværk – vejen til succes

Netværk, relationer, kontakter – alt sammen noget der betyder enormt meget for dagens kommunikationsfolk, der alle kæmper om de gode jobs, som ikke ligefrem hænger på træerne lige for øjeblikket.

Da jeg startede på min kandidatoverbygning i virksomhedskommunikation, fik vi de første uger tudet ørene fulde med: netværk er vejen frem, netværk er fremtiden og netværk er vejen til succes. I dag sidder jeg så og tænker tilbage og må også indrømme: Ja netværk er vejen til succes – både til at få sit drømmejob, men også til at få succes i kommunikationsverdenen.

“Det er overfladisk”, Det virker falsk”, “Det er svært”. Det er nogle af de udsagn, jeg ofte støder på, når jeg siger, at jeg faktisk mener, at netværk er vejen frem og et MUST, hvis du har valgt at arbejde med kommunikation. Netværk handler  jo ikke nødvendigvis om venskaber eller det at knytte tætte bånd. Men rigtig mange føler sig påtrængende, når de ikke kender de personer, de vil etablere kontakt til, særlig godt. Men har du selv noget at tilbyde, er der ikke noget påtrængende i at netværke. Se dig selv som en vare med en helt speciel nytteværdi – denne nytteværdi vil komme dit netværk til gode, hvis de vælger at investere tid i dig. Omvendt kan du selv bruge dit netværk til at realisere egne mål. Lad os tage et eksempel:

Du er arbejdsløs og søger job inden for kommunikation – derfor bruger du aktivt dit netværk til at finde ud af, hvor der fremadrettet kunne ske at opstå potentielle stillinger, eller du henvender dig til en bekendt, som arbejder i den virksomhed, der har opslået en stilling inden for dit område. Det er en grænseoverskridende handling for mange, fordi de mener, det er overfladisk at henvende sig til mennesker, som de ikke kender særlig godt for blot at kunne opfylde egne mål. Men ser du dig selv som en salgsbar vare med en helt særlig nytteværdi, vil ikke blot du men også de mennesker, som du henvender dig til i dit netværk fremadrettet få gavn af dine kompetencer.

• Det er gennem dit netværk, du hører om de gode jobs
• Det er gennem dit netværk, du har en mulighed for at få dit drømmejob
• Det er gennem dit netværk, du beholder dit drømmejob

Ja og hvad mener jeg så med det sidste – at det også er gennem dit netværk, du beholder dit drømmejob. Vælger du at arbejde med kommunikation, handler det ofte om at få budskaber ud – både internt og ekternt. Det er f.eks. en kæmpe fordel at etablere et stærkt netværk og skabe og pleje relationer til forskellige journalister på de danske dagbladsredaktioner. Det samme kan være tilfældet med samarbejdspartnere, kunder og kolleger. På den måde slipper du omkring gatekeeperne og får nemmere dine budskaber kommunikeret ud til omverdenen. Dine opbyggede relationer bliver i sidste ende uundværlige for virksomheden, og du beholder dit drømmejob.

Så gå da i gang med at netværke – det vil gavne dig resten af din karriere!

Britta og Claus i GO’aften Danmark

Naturisterne Britta og Claus er så populære, at de den 25. januar blev inviteret i GO’aften Danmark for at give sundhedstips og fortælle lidt mere om, hvem de er. Populariteten er nem at spore her på bloggen, men også antallet af fans på kendissernes Facebook-fanside siger alt – 24.587.

På Facebook-fansiden er fansene ivrige efter at stille spørgsmål og komme med rosende ord. Et af de helt store spørgsmål drejer sig om, hvor Claus gør af mobiltelefonen…      

 

For frække til YouTube og Facebook

I Danmark er vi kendte for at være rimelig frisindede overfor sex, porno og nøgenhed, og derfor er reklamerne fra TDC lige i øjet i Danmark, men for folk uden for landets grænser er reklamerne måske for meget. Derfor har YouTube valgt ikke at hoste filmene, og folkene bag Facebook-fansiden har valgt at tage filmene af Facebook på grund af skærpet censur og risiko for at blive lukket. TDC har som en konsekvens heraf valgt at uploade filmene på deres egen hjemmeside. Her har man som bruger mulighed for at dele filmene med andre, eksempelvis via Facebook, Twitter og MySpace.

 

Nomineret til Zulu Award

Britta og Claus er blevet nomineret til en Zulu Award for årets reklame med filmen ”Mød naturisterne” og konkurrerer mod havenisserne fra Viasat, ”Vi sidder lige og ser lidt tv” fra Ikea, SAS ”Så godt som hjemme” med Tina Dickow og Pede fra WUPTI.com.

Fra kødskandale til blogskandale

Da kødskandalen i SuperBest var på sit højeste i medierne, valgte supermarkedskæden den 18. november 2009 at oprette en blog i et forsøg på at skabe en dialog med kunderne. Via en informationskampagne i nogle af landets største aviser inviterede SuperBest deres kunder til en sund og åben dialog og skrev: ”Vi glæder os til at høre fra dig.”

Men det skulle blive en blog med en meget kort levetid. Den 24. december blev den lukket ned, dog med løfte om at den ville blive genåbnet i 2010 – det lader dog ikke til at blive tilfældet!

Det, der i første omgang så ud til at være et tiltrængt initiativ, er blevet til endnu en SuperBest-skandale. Ikke alene sender lukningen et meget dårligt signal til forbrugerne, som brugte tid på at komme med indlæg, men det viser også en manglende forståelse for, hvordan krisekommunikation og kommunikation via en blog bør håndteres.

 

Manglende forståelse for bloggen

Et helt fundamentalt problem med SuperBest-bloggen var forventningen om, at forbrugerne skulle tage teten – SuperBest burde selv have startet debatten og dialogen. En invitation er simpelthen ikke nok.

Et andet springende punkt var den manglende dialog, som SuperBest ellers inviterede til. Der var for få blogindlæg fra relevante SuperBest-folk. Eksempelvis burde SuperBest-ledelsen have allieret sig med de lokale medarbejdere, så kunderne kunne få svar fra dem også. Derved var bloggen blevet mere relevant, fordi muligheden for at inddrage konkrete og lokale sager således ville være til stede. I stedet kom bloggen til at handle om overordnede sager og for kunderne irrelevant ledelsessnak.

Allerede inden bloggen blev oprettet, fandtes der blogs og Facebooksider, der omhandlede SuperBest. En rigtig blogger havde valgt at bruge disse virtuelle steder konstruktivt – skrive kommentarer og indsætte links, men nej, heller ikke her var SuperBest med på noderne.

SuperBest valgte at oprette bloggen på deres egen hjemmeside. Muligvis havde et separat site været mere hensigtsmæssigt, da krisekommunikationen derved var blevet adskilt fra den almindelige hverdagskommunikation.

Endelig blev bloggen simpelthen lukket for tidligt. Når krisen er drevet over, kan man lukke bloggen, men krisen er langt fra drevet over, og kunderne er endnu ikke blevet så trætte og hæse af at skrige løs, at de holder op – det samme gælder medierne.

 

Fra løfte om dialog til pinlig tavshed

Tavshed er, sammen med bortforklaringer og løgne, en af de største trusler mod et image. Og tavsheden omkring lukningen af bloggen overtræder en af krisekommunikationens helt elementære grundregler. Tavshed vil nemlig blive opfattet som usikkerhed, et forsøg på at dække over noget, og det tolkes oftest som ”vi er skyldige”. Selvom SuperBest har erklæret sig skyldige, behøver de jo ikke selv gnide salt i såret. Men endnu mere kritisk er det, at tavsheden giver alle andre muligheden for at overtage kontrollen, en kontrol som SuperBest burde genskabe. Og SuperBest har et problem. Et problem, der ikke kan manes til jorden, da det allerede er fremme i lyset. Den smule troværdighed, som SuperBest måtte have tilbage, er med lukningen af bloggen endnu engang sat på prøve. For hvordan kan kunderne stole på SuperBest, som først inviterer til dialog for dernæst, og inden dialogen overhovedet er kommet i gang, nedlægger den og derefter tier?

Måske gør lukningen af bloggen hverdagen lettere for SuperBest, men det forhindrer ikke krisen!