I rigtig lang tid og ikke mindst på grund af finanskrisen har det hørt sig, at det er købers marked, når det gælder boligmarkedet. I forhold til jobmarkedet må det siges at være virksomhedernes marked med et væld af ansøgere, der forsøger at sælge sig selv bedst muligt.
Jobsituationen er uden tvivl svær for både for virksomhederne og de jobsøgende. Få stillinger bliver slået op i forhold til tidligere. Derfor er der ufattelig mange om buddet, hvilket resulterer i, at virksomhederne modtager hundrede vis af ansøgninger – hvilket netop også er årsagen til, at mange virksomheder vælger ikke at skilte offentligt med stillinger til besættelse. Det betyder nemlig et alt for stort arbejde for virksomhederne med at læse ansøgninger igennem og svare de jobsøgende. På den anden side af bordet sidder de utrolig mange frustrerede ledige, som blot ønsker at blive taget i betragtning og vise virksomhederne, hvad de kan.
Virksomhederne sidder med de gode ”kort” på hånden
Ved boligmarkedet har køberen fundet ud af, at det er muligt at presse de mange sælgere, som ofte meget gerne vil af med deres bolig – lige som jobsøgende ønsker at komme i job. Det betyder, at købere i nogle tilfælde får en meget lav pris, da det er dem, som sidder med kortene på hånden. I virksomhedernes tilfælde er det stillingerne, som de sidder med. Lige som nogle boligkøbere kan være smarte, og måske lidt for smarte, for at opnå det de vil, har også nogle virksomheder på lige lovlig smart facon fundet ud af at benytte sig af eller måske udnytte situationen og finanskrisen.
Hvor går grænsen?
I forbindelsen med min egen jobsøgning faldt jeg over en stillingsannonce, som afsluttede opslaget med at stille ansøgerne en opgave udover selve ansøgningen. Det er i princippet helt fint, at man ønsker at se, hvad sine ansøgere dur til og anvender det som supplerende grundlag for valg af den rette kandidat. Men hvor meget kan virksomheder tillade sig at bede kandidater om, før de er ansat og får løn for det arbejde, de yder? Hvor går grænsen for, om man udnytter situationen på jobmarkedet til at få gratis konsulentarbejde?
Når det, som i dette tilfælde, i grove træk handler om, at samtlige ansøgere skal levere en trefoldig opgave i form af en beskrivelse af kampagnetiltag, påbegynde fundraisingtiltag samt levere idéer til formidling af den pågældende organisations arbejde til konkrete interessenter, synes jeg organisationen presser citronen. I mine øjne kan denne ”opgave” betegnes som elementer af en forretningsstrategi med såvel udviklings- som implemeteringsforslag. Dette bliver i stillingsopslaget benævnt som tre små opgaver, men ønsker ledige at sælge sig selv og vise, hvad de dur til, vil mange nok lægge en del arbejde i disse ”små” opgaver.
Da der findes utrolig mange særdeles kvalificerede jobsøgende i øjeblikket, har organisationen bag denne måske lidt alternative indgangsvinkel til et jobopslag stor chance for at få rigtig mange gratis input til deres videre arbejde. Hvorvidt det er baggrunden for at udforme disse opgaver til ansøgerne kan ikke sluttes her, men hvis det er tilfældet, er det min personlige mening, at organisationen har været meget smart – måske så smart, at det er på grænsen til at være for smart. Samtidig må det siges at understrege, at det er virksomhedernes marked og ikke de jobsøgendes.
Kommunikationsbolcheriet 