Det er en gammel skik at lave et nytårsforsæt sidst på året, da januar for mange er muligheden for at starte på en frisk. Skikken er almen kendt og møder både optimisme og pessimisme. Nogle ser det som en mulighed for at tage sig selv i nakken og få gjort noget ved det, som man er utilfreds med – om det så drejer sig om, at man fremadrettet skal huske at putte vasketøjet i vasketøjskurven med det samme, så det ikke roder, eller om det er et livsstilsomlæggende nytårsfortsæt som eksempelvis rygestop eller vægttab.
Opfattelsen af januar måned som en tid til ændringer er meget mærkbar i medierne. Kommunikationen i både trykte og digitaliserede medier bærer præg af, at årsskiftet og januar måned af mange betragtes som tiden for forandring.
Mange forskellige brancher synes at have spottet denne tendens og ser det som en mulighed for at skabe et behov hos os forbrugere. Eksempelvis har en del bilforhandlere sat massivt ind i januar måned med kampagner og tilbud. Den typiske fokus på slankeprodukter i januar er også gældende i år.
Finanskrisen synes ikke at kunne spores i de ressourcer, der lægges i TV-spot og anden markedsføring. Noget kunne tyde på, at forandringen, som måske forbindes med januar måned, er et håb, virksomheder har hæftet sig ved i ønsket om at få optur i salget. Meget synes dog umiddelbart at kunne tale imod forbrugerens købelyst, eksempelvis julens store forbrug, en stadig stor ledighed eller lønnedgang.
Men er det muligt at overføre januar måneds image, som ”måneden for nye tiltag og forandringer” til en mulighed for virksomheder til at skabe omsætning? Hvad mener du?
…Det skyldes ikke, at der ikke er nok kommunikationsrelaterede emner at tage hånd om, men simpelthen at vi fire bolchekogere har meget om ørene.
Lisa er blevet projektansat hos Verdo, indtil videre frem til april.
Vi tre andre, Kristine, Stine og Tania, er alle jobsøgende og deltager på nuværende tidspunkt i et seks ugers jobsøgningskursus som så mange andre nyuddannede akademikere. Derfor går det meste af vores tid i øjeblikket med at skrive ansøgninger og finde frem til interessante virksomheder. Vi er alle tre åbne over for lidt af hvert, når blot vi på den ene eller anden måde får lov til at udnytte vores kompetencer inden for virksomhedskommunikation. Skulle du derfor stå og mangle en kommunikations-, marketing-, eller PR-medarbejder, eller kender du nogen som gør, så hører vi naturligvis gerne fra dig – vi er kun en blogkommentar væk!
Skulle du være lidt i tvivl om, hvad en cand.ling.merc.’er i virksomhedskommunikation er for en størrelse, så læs nedenstående og/eller klik ind på ”Her lærte vi at koge bolcher” i skærmens højre side og læs om ”cand.ling.merc. i virksomhedskommunikation”. Mon ikke det er en af os, du står og mangler?!
… er enorm og efterhånden er blogs blevet et af de største bindeled mellem de enkelte forbrugere. Flere virksomheder har fået øjnene op for dette og smider gerne produktprøver efter de mest kendte bloggere i håbet om, at de vil bringe et indlæg om netop deres produkt. For nævner en populær blog først et produkt ved navn, så mærkes det oftest meget hurtigt på efterspørgslen og nogle virksomheder oplever, at produkterne bliver revet ned fra hylderne.
Troværdighed og identifikation
Og det handler vel i bund og grund om troværdighed. En troværdighed som virksomhederne efterhånden har svært ved at skaffe andre steder, fordi vi som forbrugere er blevet så bevidste om reklamernes virkemidler. Har man derimod som forbruger fulgt en bestemt blogger og synes om hans eller hendes synspunkter, ja så er sagen pludselig lidt en anden. Det, at man kan identificere sig med personen, er det springende punkt, og derfor er testimonials og andre tredjepersons meninger ofte mere troværdige end eksempelvis reklamen. Derfor sælger blogs produkter.
Nu og her
Samtidig er bloggen et nu og her medie, i modsætning til tilbudsaviser og magasiner, som for nogles vedkommen kun udkommer en gang om måneden, som eksempelvis modemagasinerne. Bloggere kan blogge om ting, som findes på hylderne nu og her, og så er informationerne gratis.
Internet marketing på et højt og personligt niveau er det, virksomheder kan få ud af de blogs, der beskæftiger sig med produktbeskrivelser. En af de virksomheder, som eftersigende skulle benytte sig af denne mulighed, er den danske smykkevirksomhed Pilgrim, som ved hjælp af blogger-arrangementer og nyhedsbreve hele tiden holder modebloggerne opdaterede på de nyeste Pilgrimprodukter – en smart strategi!
Reel holdning eller blot reklame?
Bloggen er altså blevet en reklamekanal, og nogle bloggere betales formentlig for at omtale produkter positivt. En tendens som kan komme i konflikt med markedsføringslovgivningen, såfremt bloggeren ikke er bevidst om reglerne. Det skal nemlig fremgå klart, hvis bloggeren får betaling for at omtale produkter, så forbrugerne derved har mulighed for at skelne mellem reelle holdninger og egentlig reklame.
I rigtig lang tid og ikke mindst på grund af finanskrisen har det hørt sig, at det er købers marked, når det gælder boligmarkedet. I forhold til jobmarkedet må det siges at være virksomhedernes marked med et væld af ansøgere, der forsøger at sælge sig selv bedst muligt.
Jobsituationen er uden tvivl svær for både for virksomhederne og de jobsøgende. Få stillinger bliver slået op i forhold til tidligere. Derfor er der ufattelig mange om buddet, hvilket resulterer i, at virksomhederne modtager hundrede vis af ansøgninger – hvilket netop også er årsagen til, at mange virksomheder vælger ikke at skilte offentligt med stillinger til besættelse. Det betyder nemlig et alt for stort arbejde for virksomhederne med at læse ansøgninger igennem og svare de jobsøgende. På den anden side af bordet sidder de utrolig mange frustrerede ledige, som blot ønsker at blive taget i betragtning og vise virksomhederne, hvad de kan.
Virksomhederne sidder med de gode ”kort” på hånden
Ved boligmarkedet har køberen fundet ud af, at det er muligt at presse de mange sælgere, som ofte meget gerne vil af med deres bolig – lige som jobsøgende ønsker at komme i job. Det betyder, at købere i nogle tilfælde får en meget lav pris, da det er dem, som sidder med kortene på hånden. I virksomhedernes tilfælde er det stillingerne, som de sidder med. Lige som nogle boligkøbere kan være smarte, og måske lidt for smarte, for at opnå det de vil, har også nogle virksomheder på lige lovlig smart facon fundet ud af at benytte sig af eller måske udnytte situationen og finanskrisen.
Hvor går grænsen?
I forbindelsen med min egen jobsøgning faldt jeg over en stillingsannonce, som afsluttede opslaget med at stille ansøgerne en opgave udover selve ansøgningen. Det er i princippet helt fint, at man ønsker at se, hvad sine ansøgere dur til og anvender det som supplerende grundlag for valg af den rette kandidat. Men hvor meget kan virksomheder tillade sig at bede kandidater om, før de er ansat og får løn for det arbejde, de yder? Hvor går grænsen for, om man udnytter situationen på jobmarkedet til at få gratis konsulentarbejde?
Når det, som i dette tilfælde, i grove træk handler om, at samtlige ansøgere skal levere en trefoldig opgave i form af en beskrivelse af kampagnetiltag, påbegynde fundraisingtiltag samt levere idéer til formidling af den pågældende organisations arbejde til konkrete interessenter, synes jeg organisationen presser citronen. I mine øjne kan denne ”opgave” betegnes som elementer af en forretningsstrategi med såvel udviklings- som implemeteringsforslag. Dette bliver i stillingsopslaget benævnt som tre små opgaver, men ønsker ledige at sælge sig selv og vise, hvad de dur til, vil mange nok lægge en del arbejde i disse ”små” opgaver.
Da der findes utrolig mange særdeles kvalificerede jobsøgende i øjeblikket, har organisationen bag denne måske lidt alternative indgangsvinkel til et jobopslag stor chance for at få rigtig mange gratis input til deres videre arbejde. Hvorvidt det er baggrunden for at udforme disse opgaver til ansøgerne kan ikke sluttes her, men hvis det er tilfældet, er det min personlige mening, at organisationen har været meget smart – måske så smart, at det er på grænsen til at være for smart. Samtidig må det siges at understrege, at det er virksomhedernes marked og ikke de jobsøgendes.
Personlig branding bygger på gennemslagskraft og troværdighed i forhold til personens sande jeg. Sidste uges begivenheder har sået tvivl om Klaus Bondams sande jeg som politiker. Bondam har siden søgt at genoprette sit image ved blandt andet at inddrage andre skyldige, minimere betydningen og tie. Men har det gjort Bondams brand til en gangbar vare?
Vi kender dem alle – de kendte, som med deres mange penge og status støtter velgørenhedsprojekter verden over. Nogle gange stopper man op og tænker, ”ja ja, så fik han da lige brandet sig selv endnu engang, og så på de staklers vegne”, mens man andre gange tænker ”hold da op, han er et stort menneske med et stort hjerte”.
Et af de store mennesker er efter min mening sangskriverlegenden Bob Dylan, som i forbindelse med sit nye album giver et sjældent interview – og det på flere måder. For det første skulle Bob Dylan være utrolig svær at få et interview med og for det andet, så kommer dette interview ikke til at stå i et af de kulørte blade eller musikmagasiner… nej, Dylan har simpelthen valgt, at interviewet skal trykkes i verdens hjemløseaviser. Her i Danmark bliver det således hjemløsebladet ”Hus Forbi”, der kan nyde godt af den berømte herres store hjerte. Bladet koster 20 kr. og sælges på gaden af hjemløse, som tjener en skilling ved salget. Og ikke nok med det – overskuddet fra det nye album ”Christmas In the Heart” går til FN’s World Food Programme.
Det kan naturligvis diskuteres, hvorvidt de to sponsorater supplerer hinanden, da de er lidt i hver deres boldgade, men initiativet og det store hjerte er efter min mening ikke til at tage fejl af. Så er du en af dem, der hvert år køber en julecd, så må et godt bud i år være ”Christmas In the Heart”!
Hvilken kendt personlighed synes du har et stort hjerte når det gælder velgørenhedsprojekter?
Det er snart jul, og julestemningen begynder at komme, i hvert fald hvis står til butikkerne. Julekatalogerne kommer i stride strømme ind af brevsprækken, og det er tid til at finde pengepungen frem. For julen bærer jo i høj grad præg af tanken om at glæde hinanden med gaver. Så det gavmilde sind kan siges at hænge sammen med julen. Men hvordan og over for hvem er man gavmild?
Overtale, men hvordan?
Hele året er det muligt at skænke penge til dem, som har det svært. Året rundt kan man møde diverse organisationer på gaderne repræsenteret af oftest unge mennesker, som ihærdigt forsøger at få os til at donere et beløb til det ene eller andet formål. Umiddelbart kunne man måske forvente, at disse organisationer nyder godt af julegavmildheden. Men formår de at tiltrække folk i gavetiden?
Det er min opfattelse, at mange, inklusiv undertegnede, ofte ikke er positivt stemt over for den meget direkte arbejdsmetode, der ligger til grund for de ansattes tilstedeværelse i gadebilledet. Da det tilfældigt kom mig for øje, at de hårdtarbejdende personer (det må man sige de er, for det er mere reglen end undtagelsen, at de møder afslag) har stillingsbetegnelsen ”gadehverver”, oplevede jeg i dette ord en begrundelse for, at mange måske ikke anser donationen til gadehververne som den mest attraktive måde at vise gavmildhed på.
Ordet ”hverve” kan ifølge ordbøger forbindes med det at ”overtale nogen til noget” eller ”at skaffe noget”. Personligt ønsker jeg ikke at skulle overtales til at udvise gavmildhed og omtanke. I dagens samfund bliver vi dog ubevidst konstant overtalt af de uendelig mange budskaber, som ”snakker” til os, uanset hvor vi. Så det er nok meget meget naivt og en eventyrlig tanke, at vi som mennesker ikke bliver overtalt, til de ting vi gør, og de valg vi træffer. Men de fleste foretrækker tanken om selvstændigt at træffe egne valg. For at kunne tale om en god og effektiv formidling af et budskab, hvor følelsen af at blive overtalt ikke er så fremtræden, handler det nok derfor netop om, at pakke budskabet ind ( a pro po juletiden). Budskabet skal kunne sluges råt, uden at vi opdager, at vi bliver overtalt. Det kan siges at være svært for gadehververne.
Indpakningen tæller
At pakke rigtig flot ind har Magasin sat fokus på i år. De har allieret sig med en kunstner og lavet en række særlige indpakningsmuligheder til årets julegaver. Men den gode indpakning har de også formået at skabe omkring donation og gavmildhed. Magasin har med fem meget kendte brands samarbejdet om fem forskellige unikke designerprodukter, der støtter Familier med kræftramte børn. Det kan man læse om i deres julekatalog, hvor der også er fine billeder af produkterne. Vi kan altså købe en lækker gave, støtte et godt formål og få det pakket flot ind på én gang.
Jeg synes, at Magasin har pakket budskabet om at hjælpe andre godt ind. De bruger selvfølgelig også en overtalelsesteknik til at få os til at støtte en god sag. Men hvor jeg møder gadehververne og deres budskab ude i kulden, hvor jeg måske fryser og har travlt, så møder jeg Magasins budskab, mens jeg sidder i sofaen under et dejligt lunt tæppe og en varm kop te. Her kan jeg i ro og mag bladre i årets julekatalog og lade gavmildheden brede sig i kroppen sammen med varmen fra tæppet og teen.
Et eller andet sted er det jo dybt urimeligt at sammenligne gadehververnes ”indpakning” af budskabet om at støtte et godt formål, med måden Magasin gør det på. Udgangspunktet for deres mulighed for at ”overtale” os til at tænke på andre end os selv og skænke mere end blot en tanke til dem, som har det svært, er vidt forskellig. Men pointen her er, at måden hvorpå budskaber pakkes ind, og nogle gange i bogstaveligste forstand, uden tvivl har en meget stor betydning.
Det sidste døgn har kritikken haglet ned over Radikale Venstres Klaus Bondam, som efter sidste nats forhandlinger sikrede sig endnu en omgang i borgmesterstolen.
Klaus Bondam havde offentligt sagt, at Dansk Folkeparti ingen indflydelse ville få, hvis det stod til ham. Klaus Bondam lagde under valgkampen bestemt ikke skjul på, at han var stor modstander af Dansk Folkeparti, men alligevel var han i kampens hede villig til at konstituere sig med partiet for at beholde sin borgmesterpost.
Bondam i skudlinjen Ikke blot vælgere men også egne partifæller stod i går frem som uforstående overfor Klaus Bondams stunt, og grimme gloser fra vælgerne har det sidste døgn haglet ned over politikeren. Den radikale stuntmand er på egen hjemmeside under debatten blevet kaldt både:
Flere vælgere føler sig snydt, og mener derfor også, at Bondam skulle trække sig fra posten. Fordi hvis man ikke kan tro på det han siger offentligt, hvad skal man så tro på?
Stormvejrets efterdønninger – Bondam til eksamen I nat overlevede Bondam så endnu et stormvejr – denne gang fra sine egne partifæller i Radikale Venstre under et afholdt krisemøde. Efter mødet er Bondam stadigvæk partiets borgmesterkandidat. Her kunne jeg godt tænke mig at have været en flue på væggen. Klaus Bondam er jo også kendt som tidligere skuespiller og teaterdirektør og er dermed formegentlig eminent til at bevare roen i pressede situationer og er vant til at befinde sig i rampelyset.
Ord udtrykker kun en lille del af det, man siger. Måden at fremføre budskabet, og kropssproget især, siger meget mere – det ved enhver, der har arbejdet med personlig kommunikation. Din hjerne fortæller kroppen at vise en bestemt adfærd. Dine omgivelser bedømmer en ud fra denne adfærd. Derfor er det vigtigt, at man bestemmer sig for en adfærd, som er overbevisende, positiv og kraftfuld.
Her til morgen var Klaus Bondam så i Go’ morgen Danmark, hvor man kan sige, at hans personlige kommunikationsevner skulle til eksamen. Jeg vil ikke sige han klarede det til ug, men han fremstod overbevisende, rolig og afslappet, men på den anden side kunne hans mimik godt antyde en smule arroganthed.
Bodams image slår revner
Bondam har helt sikkert det sidste stykke tid haft brug for det, han har lært som skuespiller i forhold til at være i rampelyset. I sådan en situation som den radikale politiker befinder sig i nu, hvor modstand og forargelse over konstitueringen med Dansk Folkeparti har ramt vælgerne, er det vigtigt for både partiet og Klaus Bondam at tænke krisekommunikation.
Ingen tvivl om at Bondams image har lidt et knæk – et knæk som spreder sig som ringe i vandet og derfor også rammer det Radikale Venstre som parti. De fleste kriser går over igen, men ikke af sig selv, derfor er det vigtigt nu at føre en strategi med fokus på genopbygningen af tillid og image pleje. Image pleje handler om at forbedre, hvordan partiet og Klaus Bondam fremtræder og opfattes i en bredere offentlighed – for at opnå videre succes som borgmester er Bondam afhængig af et godt omdømme.
Dette bliver en svær kamp for partiet efter gårdagens stunt – ser frem til at følge kampen. Så må vi se om Bondam kan få skiftet nogle af de ovenstående skældsord ud med nogle mere tilforladelige gloser.
Julen er hjerternes fest og heldigvis er det ikke alle virksomheder, der lader sig skræmme af den store stygge finanskrise og glemmer de sociale tiltag.
En af de virksomheder, som igen i år har valgt at donere penge til et godt formål er den svenske møbelgigant Ikea. Siden 2003 har Ikea i ugerne op til jul doneret 1 Euro for hvert tøjdyr, der sælges i varehusene. Donationen går til UNICEF og Red Barnet og er øremærket skoleuddannelse.
I år har Ikea lavet en ny interaktiv hjemmeside, hvor børn og barnlige sjæle kan indspille sange og få Ikea-tøjdyrene til at danse til i takt. Man kan altså optage sine egne sange og lave videoer, som efterfølgende kan deles via de sociale medier, såsom YouTube og Facebook – prøv det selv her.
På hjemmesiden kan man også se en sød musikvideo, som leder tankerne hen på 80’ernes ”Live Aid” støttekoncerter.
Husk at købe et tøjdyr, hvis du kommer i Ikea inden jul, og hjælp børn til bedre uddannelse!
Flere virksomheder har de sidste år haft stor succes med virale reklamefilm, og for nogle reklamefolk er det da næsten også blevet svaret på alt. Massekommunikationen har måske mødt sin overmand, i takt med at der er opstået en idé om, at almindelige tv-reklamer og dyre reklameannoncer ikke fanger og fastholder os. En række kreative reklamefolk proklamerede derfor – virale film, det virker!
Floppet – historien om VisitDenmark Alle der arbejder med kommunikation og reklame har vist efterhånden diskuteret det virale stunt med den enlige mor, der på YouTube eftersøgte faderen, af udenlandsk herkomst, til sit barn.
‘
Hele historien viste sig at være løgn og blot et viralt markedsføringsstunt fra VisitDenmarks side – et markedsføringsstunt der skabte røre i de danske hjem, og som satte spørgsmålstegn ved virale markedsføringskampagner, som var baseret på direkte løgnehistorier.
Etik, troværdighed og tillid var blandt andet nogle af de begreber, som jeg sammen med andre kommunikationsinteresserede diskuterede. Er det f.eks. etisk uacceptabelt, at VisitDenmark brugte danske skattekroner til at markedsføre landet på en løgn? Hvad betyder et stunt som dette for Danmarks troværdighed? og vil VisitDenmark kunne genskabe tillid omkring organisationen efter den uheldige episode?
Spørgsmålet er også, om den virale reklame har virket i VisitDenmark regi. Flere danskere fulgte den kære ”Karen” i hendes jagt på faderen til hendes barn og involverede sig derfor følelsesmæssigt i hendes situation. Da det blev afsløret, at det hele blot var et mediestunt fra VisitDenmarks side, blev flere sympatisørers medfølelse i stedet vendt til vrede og skuffelse – ikke direkte mod ”Karen” men mod organisationen bag fupfilmen – VisitDenmark. Her kan man vist godt tale om en viral reklamestrategi, der tog en uheldig drejning og endte med at floppe efter afsløringen af historien som svindel og humbug.
I VisitDenmarks tilfælde kan det derfor være relevant at sætte spørgsmålstegn ved den virale kampagnes virkning, for når vi som mennesker føler os taget godt og grundigt ved næsen, påvirker det vores videre tiltro til organisationen og vores senere lydhørhed overfor organisationens budskaber?
Jeg synes ellers personligt, at virale film kan være rigtig effektive, men som alle andre markedsføringsredskaber og -budskaber skal de være gennemtænkte, og jeg må nok indrømme, at jeg i VisitDenmarks tilfælde kan have mine tvivl.
En succeshistorie med Evian
Animerede babyer på rulleskøjter til hip hop musik og street tema har til gengæld skabt vejen til viral succes for franske Evian, som er brandet bag den mest sete virale reklamefilm til dato.
Den virale reklamefilm, med blebørn der udfører diverse kunster på rulleskøjter, har sat rekord og er derfor nu blevet optaget i Guinness Book of Records. Huset Markedsføring oplyser at hele 45.166.109 millioner visninger, opgjort den 9. november 2009, skulle være årsagen til optagelsen i det berømte opslagsværk over verdensrekorder. Bureauet bag den virale succes er det franske BETC Euro RSCG.
Fra støj til underholdning I dag vil vi som modtagere af budskaber underholdes og ikke forstyrres – det er måske grunden til de virale succeser. Hvis virksomheder skal have gang i denne måde at brande sig på, skal de derfor tænke utraditionelt og underholdningsværdi. Derudover er det væsentligt at appellere til modtagers følelesregister. Hvis vi tager eksemplet med Evian, så elsker vi jo alle spædbørn, og med en god portion humoristiske animerede features underholdes vi for alle pengene.
Den virale succes opstår oftest, når man sætter sig ind i de sociale relationer man har med sine kunder, og for at få en viral kampagne til at virke, skal man have influentials – dvs. mennesker med et stort netværk både offline og online, som vil sprede budskabet.
Jeg håber personligt, at flere virksomheder vil gøre Evian kunsten efter:-)
Kommunikationsbolcheriet 