Det er en gammel skik at lave et nytårsforsæt sidst på året, da januar for mange er muligheden for at starte på en frisk. Skikken er almen kendt og møder både optimisme og pessimisme. Nogle ser det som en mulighed for at tage sig selv i nakken og få gjort noget ved det, som man er utilfreds med – om det så drejer sig om, at man fremadrettet skal huske at putte vasketøjet i vasketøjskurven med det samme, så det ikke roder, eller om det er et livsstilsomlæggende nytårsfortsæt som eksempelvis rygestop eller vægttab.
Opfattelsen af januar måned som en tid til ændringer er meget mærkbar i medierne. Kommunikationen i både trykte og digitaliserede medier bærer præg af, at årsskiftet og januar måned af mange betragtes som tiden for forandring.
Mange forskellige brancher synes at have spottet denne tendens og ser det som en mulighed for at skabe et behov hos os forbrugere. Eksempelvis har en del bilforhandlere sat massivt ind i januar måned med kampagner og tilbud. Den typiske fokus på slankeprodukter i januar er også gældende i år.
Finanskrisen synes ikke at kunne spores i de ressourcer, der lægges i TV-spot og anden markedsføring. Noget kunne tyde på, at forandringen, som måske forbindes med januar måned, er et håb, virksomheder har hæftet sig ved i ønsket om at få optur i salget. Meget synes dog umiddelbart at kunne tale imod forbrugerens købelyst, eksempelvis julens store forbrug, en stadig stor ledighed eller lønnedgang.
Men er det muligt at overføre januar måneds image, som ”måneden for nye tiltag og forandringer” til en mulighed for virksomheder til at skabe omsætning? Hvad mener du?
Kommunikationsbolcheriet 