Medarbejderne er en vigtig ressource for virksomheden. Men i flere årtier blev der hos mange virksomheder kun rekrutteret medarbejdere, som udadtil synede identiske. Det resulterede i en såkaldt Rip, Rap og Rup effekt – en effekt der betød ansættelse af medarbejdere, der passede til den eksisterende organisationskultur. Resultatet blev etableringen af en homogen arbejdsstyrke knyttet sammen i en fasttømret organisationskultur.
Rip, Rap og Rup effekten er beviset på vanetænkning i rekrutteringen – en vanetænkning der kan fremkalde en ”dem versus os” tankegang, der fastholder fordomme og hindrer danske organisationer i at bemærke og udnytte nye potentialer.
En mangfoldighed af potentialer
Men flere danske virksomheder begynder nu at se de forretningsmæssige rationaler og potentialer i en mere mangfoldig medarbejderstab – derfor vil vi i fremtiden se flere virksomheder, der satser på mangfoldighedsledelse. De som har øje for mangfoldighedens potentialer er ofte virksomheder, der er åbne overfor, at medarbejderne kan udfolde deres individuelle kompetencer. Det giver motiverede og loyale medarbejdere.
Mangfoldighedsledelse handler om at gøre medarbejdernes forskellighed til en styrke for virksomheden. Forskelligheden kan skabe dynamik og udvikling, og medarbejdere med forskellig baggrund, historie og kultur giver virksomheden flere strenge at spille på. Hvis virksomheden er i stand til at skabe synergi og samspil mellem de forskellige subkulturer, mangfoldigheden fører med sig, øger det ikke blot virksomhedens effektivitet men skaber også nye ressourcekilder, der kan fremme innovation og nytænkning.
Et mangfoldigt medarbejderfokus imødekommer desuden offentlighedens krav om social ansvarlighed (CSR) – et socialt ansvar der, med aspekter som ligestilling og integration, kan påvirke virksomhedens image og omdømme.
Der hersker altså en mangfoldighed af potentialer!
Udfordringernes land
Organisationer og virksomheder der satser på mangfoldighedsledelse, fordi de har øjnet potentialerne heri, står dog ikke blot ansigt til ansigt med nye muligheder – de står også over for nye kulturelle udfordringer.
En af udfordringerne består i, at virksomheden skal sørge for, at subkulturer ikke begynder at modarbejde hinanden, så der opstår interne konflikter mellem medarbejdere af forskellig baggrund. Hvis en virksomhed vælger mangfoldighedsledelse som strategi, handler det derfor om hurtigst muligt at få skabt grobund for et godt samarbejde mellem medarbejderne – et samarbejde hvor der også skal levnes plads til subkulturelle dannelser og det enkelte individs udfoldelse og udviklingsmuligheder. På den måde er mangfoldighedsledelse både individ- og samspilorienteret. Det er ligeledes vigtigt, at man som leder tænker i en udvikling af individets unikke kompetencer frem for på forhånd at anskue medarbejderen som tilhørende enten den ene eller anden gruppe.
Virksomheden må gennemtænke den helt rette mangfoldighedsstrategi og handle proaktivt, så unødige konflikter mellem medarbejdere ikke opstår. Effektiv mangfoldighedsledelse kræver derfor god gennemtænkt intern kommunikation.
Flere offentlige virksomheder arbejder i dag med mangfoldighedsledelse, men også private virksomheder som eksempelvis IKEA har haft stor succes med rekrutteringen af en mere mangfoldig medarbejderstab – en succes flere andre private virksomheder kunne lære noget af.
Kommunikationsbolcheriet 