Matchmaking mellem virksomhed og velgørenhed….

At skabe et match er sjældent nemt. Uanset om det gælder parforhold og kærligheden mellem to mennesker, matchet mellem arbejdsplads og arbejdstager, eller når virksomheder og organisationer ønsker at tage et socialt ansvar og søger et sted at placere sin støtte. For i alle tilfælde er der som oftest en række kriterier, der skal opfyldes, for at matchet er en realitet.

I et samfund hvor convenience er kodeordet, sætter alle parter pris på søgemaskiner, som med et klik finder den udkårne og rette partner. Det må forventes, at behovet for convenience også kan gøre sig gældende for en lang række virksomheder. Virksomheder der har et ønske om at deltage aktivt i samfundets velbefindende og støtte gode sager, som har brug for en håndsrækning.

Under ”Hvem vil være millionær” mandag den 21. februar lød det som om, at denne matchmaker er undervejs. Et site som kan parre virksomheder, der ønsker at vise social ansvarlighed, sammen med organisationerne, som søger assistance. Konceptet blev kun nævnt i korte træk af en deltager, som ville bruge en del af sin gevinst fra showet til videreudvikling af ideen.

Som publikum hjemme i sofaen var min første tanke ”super idé” efterfulgt af et hurra for de mange gode initiativer, hvis koncepter understøttes af de mange kommunikative muligheder, vi omgives af. Jeg glæder mig til at ideen, uden tvivl gennem moderne og sociale medier, formidles, og grundlaget for en god portal etableres.

Read Full Post »

Mangfoldighedsledelse – nye smagsvarianter skaber nye muligheder og udfordringer

Medarbejderne er en vigtig ressource for virksomheden.  Men i flere årtier blev der hos mange virksomheder kun rekrutteret medarbejdere, som udadtil synede identiske. Det resulterede i en såkaldt Rip, Rap og Rup effekt – en effekt der betød ansættelse af medarbejdere, der passede til den eksisterende organisationskultur. Resultatet blev etableringen af en homogen arbejdsstyrke knyttet sammen i en fasttømret organisationskultur.

Rip, Rap og Rup effekten er beviset på vanetænkning i rekrutteringen – en vanetænkning der kan fremkalde en ”dem versus os” tankegang, der fastholder fordomme og hindrer danske organisationer i at bemærke og udnytte nye potentialer.

 

En mangfoldighed af potentialer

Men flere danske virksomheder begynder nu at se de forretningsmæssige rationaler og potentialer i en mere mangfoldig medarbejderstab – derfor vil vi i fremtiden se flere virksomheder, der satser på mangfoldighedsledelse. De som har øje for mangfoldighedens potentialer er ofte virksomheder, der er åbne overfor, at medarbejderne kan udfolde deres individuelle kompetencer. Det giver motiverede og loyale medarbejdere.

Mangfoldighedsledelse handler om at gøre medarbejdernes forskellighed til en styrke for virksomheden. Forskelligheden kan skabe dynamik og udvikling, og medarbejdere med forskellig baggrund, historie og kultur giver virksomheden flere strenge at spille på. Hvis virksomheden er i stand til at skabe synergi og samspil mellem de forskellige subkulturer, mangfoldigheden fører med sig, øger det ikke blot virksomhedens effektivitet men skaber også nye ressourcekilder, der kan fremme innovation og nytænkning.

Et mangfoldigt medarbejderfokus imødekommer desuden offentlighedens krav om social ansvarlighed (CSR) – et socialt ansvar der, med aspekter som ligestilling og integration, kan påvirke virksomhedens image og omdømme.

Der hersker altså en mangfoldighed af potentialer!

 

Udfordringernes land

Organisationer og virksomheder der satser på mangfoldighedsledelse, fordi de har øjnet potentialerne heri, står dog ikke blot ansigt til ansigt med nye muligheder – de står også over for nye kulturelle udfordringer.

En af udfordringerne består i, at virksomheden skal sørge for, at subkulturer ikke begynder at modarbejde hinanden, så der opstår interne konflikter mellem medarbejdere af forskellig baggrund. Hvis en virksomhed vælger mangfoldighedsledelse som strategi, handler det derfor om hurtigst muligt at få skabt grobund for et godt samarbejde mellem medarbejderne – et samarbejde hvor der også skal levnes plads til subkulturelle dannelser og det enkelte individs udfoldelse og udviklingsmuligheder. På den måde er mangfoldighedsledelse både individ- og samspilorienteret. Det er ligeledes vigtigt, at man som leder tænker i en udvikling af individets unikke kompetencer frem for på forhånd at anskue medarbejderen som tilhørende enten den ene eller anden gruppe.

Virksomheden må gennemtænke den helt rette mangfoldighedsstrategi og handle proaktivt, så unødige konflikter mellem medarbejdere ikke opstår. Effektiv mangfoldighedsledelse kræver derfor god gennemtænkt intern kommunikation.

 

Flere offentlige virksomheder arbejder i dag med mangfoldighedsledelse, men også private virksomheder som eksempelvis IKEA har haft stor succes med rekrutteringen af en mere mangfoldig medarbejderstab – en succes flere andre private virksomheder kunne lære noget af.

Read Full Post »

Taber CSR terræn under krisen?

CSR kommunikation, CSR-kampagner og dyngevis af ansvarlig branding. Under økonomisk optur var kommunikation omkring CSR nærmest et MUST for at opnå succes og tiltrække og fastholde forbrugeren. Virksomhederne investerede derfor i utallige CSR-initiativer for at overbevise og forsikre forbrugeren om virksomhedens etik, troværdighed og sociale ansvar.

 

SÅ KOM KRISEN…………

Og hvordan ser det så ud nu…..Hvor forsvandt virksomhedernes CSR-initiativer hen? Havde økonomien blomstret som for 2 år siden, var vi som forbrugere blevet overdænget med CSR-kampagner fra virksomheder, der ville gøre en god sag for klima og miljø – især nu hvor klimadebatten raser, og FN’s klimakonference står for døren i slutningen af 2009, hvor Danmark er vært.

Men ALDRIG før har virksomhederne været så stille.

I år 2007 kunne virksomhederne ikke få nok af at fortælle forbrugeren om deres ansvarlige profil. I dag går virksomhederne mere stille med dørene. Grunden skal findes i krisen, for når økonomien strammer til, må virksomhederne også stramme livremmen ind – derfor ser vi ikke samme grad af CSR-kommunikation som for 2 år siden, det siger måske sig selv. Det koster jo noget at kommunikere sin ansvarlighed.

Klimakonferencen kan være et suverænt udstillingsvindue for danske virksomheder, der her har en gylden chance for at brande sig på det sociale ansvar, de påtager sig på klima- og miljøområdet. Jeg håber derfor at se, at de danske virksomheder kommer ud af fjerene, kommer ind i kampen igen og kommunikerer deres socialt ansvarlige værd – det er stadig en effektiv måde for virksomheder at brande sig på.

CSR har altså med krisens indtog tabt terræn. Men det positive ved den økonomiske krise er, at den skiller fårene fra bukkene. De virksomheder, der vælger stadig at prioritere deres CSR-indsats højt, kan komme ud med et virkeligt stærkt image på den anden side af krisen – det er tilfældet i de virksomheder, hvor CSR er en integreret til af virksomhedens identitet. Det er disse virksomheder forbrugeren stoler på efter krisen.

Read Full Post »