Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘FN's klimakonference 2009’

CSR kommunikation, CSR-kampagner og dyngevis af ansvarlig branding. Under økonomisk optur var kommunikation omkring CSR nærmest et MUST for at opnå succes og tiltrække og fastholde forbrugeren. Virksomhederne investerede derfor i utallige CSR-initiativer for at overbevise og forsikre forbrugeren om virksomhedens etik, troværdighed og sociale ansvar.

 

SÅ KOM KRISEN…………

Og hvordan ser det så ud nu…..Hvor forsvandt virksomhedernes CSR-initiativer hen? Havde økonomien blomstret som for 2 år siden, var vi som forbrugere blevet overdænget med CSR-kampagner fra virksomheder, der ville gøre en god sag for klima og miljø – især nu hvor klimadebatten raser, og FN’s klimakonference står for døren i slutningen af 2009, hvor Danmark er vært.

Men ALDRIG før har virksomhederne været så stille.

I år 2007 kunne virksomhederne ikke få nok af at fortælle forbrugeren om deres ansvarlige profil. I dag går virksomhederne mere stille med dørene. Grunden skal findes i krisen, for når økonomien strammer til, må virksomhederne også stramme livremmen ind – derfor ser vi ikke samme grad af CSR-kommunikation som for 2 år siden, det siger måske sig selv. Det koster jo noget at kommunikere sin ansvarlighed.

Klimakonferencen kan være et suverænt udstillingsvindue for danske virksomheder, der her har en gylden chance for at brande sig på det sociale ansvar, de påtager sig på klima- og miljøområdet. Jeg håber derfor at se, at de danske virksomheder kommer ud af fjerene, kommer ind i kampen igen og kommunikerer deres socialt ansvarlige værd – det er stadig en effektiv måde for virksomheder at brande sig på.

CSR har altså med krisens indtog tabt terræn. Men det positive ved den økonomiske krise er, at den skiller fårene fra bukkene. De virksomheder, der vælger stadig at prioritere deres CSR-indsats højt, kan komme ud med et virkeligt stærkt image på den anden side af krisen – det er tilfældet i de virksomheder, hvor CSR er en integreret til af virksomhedens identitet. Det er disse virksomheder forbrugeren stoler på efter krisen.

Read Full Post »