Bondams Brand: Bvadr (artikel bragt på K-forum den 24. november)

Personlig branding bygger på gennemslagskraft og troværdighed i forhold til personens sande jeg. Sidste uges begivenheder har sået tvivl om Klaus Bondams sande jeg som politiker. Bondam har siden søgt at genoprette sit image ved blandt andet at inddrage andre skyldige, minimere betydningen og tie. Men har det gjort Bondams brand til en gangbar vare?

Læs resten af artiklen på kommunikationsforum: http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/bondams-brand-bvadr

Personlig branding eller et stort menneske?

Vi kender dem alle – de kendte, som med deres mange penge og status støtter velgørenhedsprojekter verden over. Nogle gange stopper man op og tænker, ”ja ja, så fik han da lige brandet sig selv endnu engang, og så på de staklers vegne”, mens man andre gange tænker ”hold da op, han er et stort menneske med et stort hjerte”.

Et af de store mennesker er efter min mening sangskriverlegenden Bob Dylan, som i forbindelse med sit nye album giver et sjældent interview – og det på flere måder. For det første skulle Bob Dylan være utrolig svær at få et interview med og for det andet, så kommer dette interview ikke til at stå i et af de kulørte blade eller musikmagasiner… nej, Dylan har simpelthen valgt, at interviewet skal trykkes i verdens hjemløseaviser. Her i Danmark bliver det således hjemløsebladet ”Hus Forbi”, der kan nyde godt af den berømte herres store hjerte. Bladet koster 20 kr. og sælges på gaden af hjemløse, som tjener en skilling ved salget. Og ikke nok med det – overskuddet fra det nye album ”Christmas In the Heart” går til FN’s World Food Programme.

Det kan naturligvis diskuteres, hvorvidt de to sponsorater supplerer hinanden, da de er lidt i hver deres boldgade, men initiativet og det store hjerte er efter min mening ikke til at tage fejl af. Så er du en af dem, der hvert år køber en julecd, så må et godt bud i år være ”Christmas In the Heart”!

Hvilken kendt personlighed synes du har et stort hjerte når det gælder velgørenhedsprojekter?  

Pak budskabet pænt ind

Det er snart jul, og julestemningen begynder at komme, i hvert fald hvis står til butikkerne. Julekatalogerne kommer i stride strømme ind af brevsprækken, og det er tid til at finde pengepungen frem. For julen bærer jo i høj grad præg af tanken om at glæde hinanden med gaver. Så det gavmilde sind kan siges at hænge sammen med julen. Men hvordan og over for hvem er man gavmild?

Overtale, men hvordan?

Hele året er det muligt at skænke penge til dem, som har det svært. Året rundt kan man møde diverse organisationer på gaderne repræsenteret af oftest unge mennesker, som ihærdigt forsøger at få os til at donere et beløb til det ene eller andet formål. Umiddelbart kunne man måske forvente, at disse organisationer nyder godt af julegavmildheden. Men formår de at tiltrække folk i gavetiden?

Det er min opfattelse, at mange, inklusiv undertegnede, ofte ikke er positivt stemt over for den meget direkte arbejdsmetode, der ligger til grund for de ansattes tilstedeværelse i gadebilledet. Da det tilfældigt kom mig for øje, at de hårdtarbejdende personer (det må man sige de er, for det er mere reglen end undtagelsen, at de møder afslag) har stillingsbetegnelsen ”gadehverver”, oplevede jeg i dette ord en begrundelse for, at mange måske ikke anser donationen til gadehververne som den mest attraktive måde at vise gavmildhed på.

Ordet ”hverve” kan ifølge ordbøger forbindes med det at ”overtale nogen til noget” eller ”at skaffe noget”. Personligt ønsker jeg ikke at skulle overtales til at udvise gavmildhed og omtanke. I dagens samfund bliver vi dog ubevidst konstant overtalt af de uendelig mange budskaber, som ”snakker” til os, uanset hvor vi. Så det er nok meget meget naivt og en eventyrlig tanke, at vi som mennesker ikke bliver overtalt, til de ting vi gør, og de valg vi træffer. Men de fleste foretrækker tanken om selvstændigt at træffe egne valg. For at kunne tale om en god og effektiv formidling af et budskab, hvor følelsen af at blive overtalt ikke er så fremtræden, handler det nok derfor netop om, at pakke budskabet ind ( a pro po juletiden). Budskabet skal kunne sluges råt, uden at vi opdager, at vi bliver overtalt. Det kan siges at være svært for gadehververne.

Indpakningen tæller

At pakke rigtig flot ind har Magasin sat fokus på i år. De har allieret sig med en kunstner og lavet en række særlige indpakningsmuligheder til årets julegaver. Men den gode indpakning har de også formået at skabe omkring donation og gavmildhed. Magasin har med fem meget kendte brands samarbejdet om fem forskellige unikke designerprodukter, der støtter Familier med kræftramte børn. Det kan man læse om i deres julekatalog, hvor der også er fine billeder af produkterne. Vi kan altså købe en lækker gave, støtte et godt formål og få det pakket flot ind på én gang.

Jeg synes, at Magasin har pakket budskabet om at hjælpe andre godt ind. De bruger selvfølgelig også en overtalelsesteknik til at få os til at støtte en god sag. Men hvor jeg møder gadehververne og deres budskab ude i kulden, hvor jeg måske fryser og har travlt, så møder jeg Magasins budskab, mens jeg  sidder i sofaen under et dejligt lunt tæppe og en varm kop te. Her kan jeg i ro og mag bladre i årets julekatalog og lade gavmildheden brede sig i kroppen sammen med varmen fra tæppet og teen.

Et eller andet sted er det jo dybt urimeligt at sammenligne gadehververnes ”indpakning” af budskabet om at støtte et godt formål, med måden Magasin gør det på. Udgangspunktet for deres mulighed for at ”overtale” os til at tænke på andre end os selv og skænke mere end blot en tanke til dem, som har det svært, er vidt forskellig. Men pointen her er, at måden hvorpå budskaber pakkes ind, og nogle gange i bogstaveligste forstand, uden tvivl har en meget stor betydning.

Klaus Bondam – radikal image pleje

Det sidste døgn har kritikken haglet ned over Radikale Venstres Klaus Bondam, som efter sidste nats forhandlinger sikrede sig endnu en omgang i borgmesterstolen.

Billede fra www.bondam.dk

Klaus Bondam havde offentligt sagt, at Dansk Folkeparti ingen indflydelse ville få, hvis det stod til ham. Klaus Bondam lagde under valgkampen bestemt ikke skjul på, at han var stor modstander af Dansk Folkeparti, men alligevel var han i kampens hede villig til at konstituere sig med partiet for at beholde sin borgmesterpost.

Bondam i skudlinjen
Ikke blot vælgere men også egne partifæller stod i går frem som uforstående overfor Klaus Bondams stunt, og grimme gloser fra vælgerne har det sidste døgn haglet ned over politikeren. Den radikale stuntmand er på egen hjemmeside under debatten blevet kaldt både:

- Selvhøjtidelig
- Egocentrisk
- Magtbegærlig
- Hyklerisk
- Dobbeltmoralsk
- Prostitueret
- Kynisk
- Beregnende
- Klam

Flere vælgere føler sig snydt, og mener derfor også, at Bondam skulle trække sig fra posten. Fordi hvis man ikke kan tro på det han siger offentligt, hvad skal man så tro på?

Stormvejrets efterdønninger – Bondam til eksamen
I nat overlevede Bondam så endnu et stormvejr – denne gang fra sine egne partifæller i Radikale Venstre under et afholdt krisemøde. Efter mødet er Bondam stadigvæk partiets borgmesterkandidat. Her kunne jeg godt tænke mig at have været en flue på væggen. Klaus Bondam er jo også kendt som tidligere skuespiller og teaterdirektør og er dermed formegentlig eminent til at bevare roen i pressede situationer og er vant til at befinde sig i rampelyset.

Ord udtrykker kun en lille del af det, man siger. Måden at fremføre budskabet, og kropssproget især, siger meget mere – det ved enhver, der har arbejdet med personlig kommunikation. Din hjerne fortæller kroppen at vise en bestemt adfærd. Dine omgivelser bedømmer en ud fra denne adfærd. Derfor er det vigtigt, at man bestemmer sig for en adfærd, som er overbevisende, positiv og kraftfuld.

Her til morgen var Klaus Bondam så i Go’ morgen Danmark, hvor man kan sige, at hans personlige kommunikationsevner skulle til eksamen. Jeg vil ikke sige han klarede det til ug, men han fremstod overbevisende, rolig og afslappet, men på den anden side kunne hans mimik godt antyde en smule arroganthed.

Bodams image slår revner
Bondam har helt sikkert det sidste stykke tid haft brug for det, han har lært som skuespiller i forhold til at være i rampelyset. I sådan en situation som den radikale politiker befinder sig i nu, hvor modstand og forargelse over konstitueringen med Dansk Folkeparti har ramt vælgerne, er det vigtigt for både partiet og Klaus Bondam at tænke krisekommunikation.

Ingen tvivl om at Bondams image har lidt et knæk – et knæk som spreder sig som ringe i vandet og derfor også rammer det Radikale Venstre som parti. De fleste kriser går over igen, men ikke af sig selv, derfor er det vigtigt nu at føre en strategi med fokus på genopbygningen af tillid og image pleje. Image pleje handler om at forbedre, hvordan partiet og Klaus Bondam fremtræder og opfattes i en bredere offentlighed – for at opnå videre succes som borgmester er Bondam afhængig af et godt omdømme.

Dette bliver en svær kamp for partiet efter gårdagens stunt – ser frem til at følge kampen. Så må vi se om Bondam kan få skiftet nogle af de ovenstående skældsord ud med nogle mere tilforladelige gloser.

1 Euro er en formue – Ikea Soft Toys kampagne

Julen er hjerternes fest og heldigvis er det ikke alle virksomheder, der lader sig skræmme af den store stygge finanskrise og glemmer de sociale tiltag.

En af de virksomheder, som igen i år har valgt at donere penge til et godt formål er den svenske møbelgigant Ikea. Siden 2003 har Ikea i ugerne op til jul doneret 1 Euro for hvert tøjdyr, der sælges i varehusene. Donationen går til UNICEF og Red Barnet og er øremærket skoleuddannelse.

I år har Ikea lavet en ny interaktiv hjemmeside, hvor børn og barnlige sjæle kan indspille sange og få Ikea-tøjdyrene til at danse til i takt. Man kan altså optage sine egne sange og lave videoer, som efterfølgende kan deles via de sociale medier, såsom YouTube og Facebook – prøv det selv her.

På hjemmesiden kan man også se en sød musikvideo, som leder tankerne hen på 80’ernes ”Live Aid” støttekoncerter.

 

 

Husk at købe et tøjdyr, hvis du kommer i Ikea inden jul, og hjælp børn til bedre uddannelse!

Det virale flop og den virale succes

Flere virksomheder har de sidste år haft stor succes med virale reklamefilm, og for nogle reklamefolk er det da næsten også blevet svaret på alt. Massekommunikationen har måske mødt sin overmand, i takt med at der er opstået en idé om, at almindelige tv-reklamer og dyre reklameannoncer ikke fanger og fastholder os. En række kreative reklamefolk proklamerede derfor – virale film, det virker!

 

Floppet – historien om VisitDenmark
Alle der arbejder med kommunikation og reklame har vist efterhånden diskuteret det virale stunt med den enlige mor, der på YouTube eftersøgte faderen, af udenlandsk herkomst, til sit barn.

‘

Hele historien viste sig at være løgn og blot et viralt markedsføringsstunt fra VisitDenmarks side – et markedsføringsstunt der skabte røre i de danske hjem, og som satte spørgsmålstegn ved virale markedsføringskampagner, som var baseret på direkte løgnehistorier.

Etik, troværdighed og tillid var blandt andet nogle af de begreber, som jeg sammen med andre kommunikationsinteresserede diskuterede. Er det f.eks. etisk uacceptabelt, at VisitDenmark brugte danske skattekroner til at markedsføre landet på en løgn? Hvad betyder et stunt som dette for Danmarks troværdighed? og vil VisitDenmark kunne genskabe tillid omkring organisationen efter den uheldige episode?

Spørgsmålet er også, om den virale reklame har virket i VisitDenmark regi. Flere danskere fulgte den kære ”Karen” i hendes jagt på faderen til hendes barn og involverede sig derfor følelsesmæssigt i hendes situation. Da det blev afsløret, at det hele blot var et mediestunt fra VisitDenmarks side, blev flere sympatisørers medfølelse i stedet vendt til vrede og skuffelse – ikke direkte mod ”Karen” men mod organisationen bag fupfilmen – VisitDenmark. Her kan man vist godt tale om en viral reklamestrategi, der tog en uheldig drejning og endte med at floppe efter afsløringen af historien som svindel og humbug.

I VisitDenmarks tilfælde kan det derfor være relevant at sætte spørgsmålstegn ved den virale kampagnes virkning, for når vi som mennesker føler os taget godt og grundigt ved næsen, påvirker det vores videre tiltro til organisationen og vores senere lydhørhed overfor organisationens budskaber?

Jeg synes ellers personligt, at virale film kan være rigtig effektive, men som alle andre markedsføringsredskaber og -budskaber skal de være gennemtænkte, og jeg må nok indrømme, at jeg i VisitDenmarks tilfælde kan have mine tvivl.

 

En succeshistorie med Evian
Animerede babyer på rulleskøjter til hip hop musik og street tema har til gengæld skabt vejen til viral succes for franske Evian, som er brandet bag den mest sete virale reklamefilm til dato.

Den virale reklamefilm, med blebørn der udfører diverse kunster på rulleskøjter, har sat rekord og er derfor nu blevet optaget i Guinness Book of Records. Huset Markedsføring oplyser at hele 45.166.109 millioner visninger, opgjort den 9. november 2009, skulle være årsagen til optagelsen i det berømte opslagsværk over verdensrekorder. Bureauet bag den virale succes er det franske BETC Euro RSCG.

 

Fra støj til underholdning
I dag vil vi som modtagere af budskaber underholdes og ikke forstyrres – det er måske grunden til de virale succeser. Hvis virksomheder skal have gang i denne måde at brande sig på, skal de derfor tænke utraditionelt og underholdningsværdi. Derudover er det væsentligt at appellere til modtagers følelesregister. Hvis vi tager eksemplet med Evian, så elsker vi jo alle spædbørn, og med en god portion humoristiske animerede features underholdes vi for alle pengene.

Den virale succes opstår oftest, når man sætter sig ind i de sociale relationer man har med sine kunder, og for at få en viral kampagne til at virke, skal man have influentials – dvs. mennesker med et stort netværk både offline og online, som vil sprede budskabet.

Jeg håber personligt, at flere virksomheder vil gøre Evian kunsten efter:-)

Merrild støtter dem, der støtter andre – hjælper du til?

Så har endnu et CSR-initiativ set dagens lys. Denne gang er det kaffebrandet Merrild, som byder på kaffe i mere end én forstand – men du skal gøre en indsats.

I november og december har de kaffetørstige danskere nemlig mulighed for at købe lidt god samvittighed via den røde Merrild. For hver pose donerer Merrild 2 kopper kaffe til Kirkens Korshærs arbejde med socialt udsatte.

Ligeledes donerer Merrild 2 kopper kaffe, hvis man vælger at udfylde og sende et elektronisk julekort fra deres hjemmeside.

 

Også erhvervskunderne er med til at styrke CSR-initiativet – herunder blandt andet Grundfos. Merrild fordobler erhvervskundernes bidrag og leverer i disse to måneder også papbægere, der informerer om det gode initiativ og Kirkens Korshærs arbejde.

Mon ikke den næste pose Merrild-kaffe smager lidt bedre?

Lige over grænsen…

… Findes der mænd, som i de amerikanske film. Mænd, der er solbrune, veltrænede, uden hår på brystet og med de helt rigtige skægstubbe. Alle er de arbejdende mænd, med et job som naturligvis kræver en uniform – piloten, brandmanden, håndværkeren eller livredderen. Mændene er omsorgsfulde, følsomme, har glimt i øjet og så kan de synge med på Joe Cockers ”Up Where We Belong”.  Det er budskabet som Fleggaard i år, ovenpå sidste års kæmpe succes med halvnøgne/nøgne kvinder i røde bikinier og faldskærme, forsøger at lokke i os kvinder.

Mændene var solgt sidste år og en af reklamefilmene blev en viral succes og kåret som verdens bedste af Michael Arrington, den indflydelsesrige blogger fra Silicon Valley. Læs mere her

 

Virker reklamen?

Som kvinde sidder jeg tilbage og tænker – jeg har sgu da været lige over grænsen (læs i Tyskland/ Fleggaard) mange gange og de mænd har jeg aldrig set – tværtimod! Det jeg så var nok mere noget a la høj og ranglet eller lille med ølvom og pølse i hånden…

Selv synes jeg, at sidste års reklame var lige i øjet og lige til grænsen. Men årets reklame til kvinderne er i min optik lige under grænsen. Måske bliver jeg bare ikke fanget af knaldtilbuddet: Omo 6,4 kg. Color eller White til 75 kr.? Måske er der for lidt sex i reklamen, i hvert fald i forhold til sidste års reklame? Eller måske er kvinder bare ikke ligeså lette at narre, som mænd?

Det bliver interessant at følge den nye reklame og Fleggaardmændene og deres Facebookprofil. Kommer I til Fleggaard piger?

 

Dette års reklamefilm:

 

Sidste års reklamefilm kan ses her 

Hvor går grænsen?

Kun Martin Jakobsen, også kaldet MC Rainbow, kender bevæggrundene for sin usandfærdige fremtræden i medierne som udsprunget bøsse i et provokerende hiphop-miljø. Mediestunt og personlig branding er nogle af de ord, som er sat på rapperens optræden i flere TV-udsendelser den sidste uge. Men er der tale om moralsk korrekt adfærd fra Martin Jakobsens side, når han for åben fjernsyn lyver den danske befolkning op i ansigtet om sin seksualitet? Og hvor går grænsen for, hvordan man kan tillade sig at gøre opmærksom på en problematik eller for den sags skyld på sig selv?

I onsdags stillede Martin Jakobsen op, først i Go’ aften Danmark og sidenhen i showet Dagens Mand, med budskabet at han var bøsse. Efterfølgende er det kommet frem, at det var en falsk proklamation. Rapperen gik nemlig fredag morgen i studiet hos Go’ morgen Danmark og fortalte, at hans udsagn om at være bøsse var usandt. Hans begrundelse for at gå i medierne og falsk ”springe ud” foran Danmarks befolkning var at finde ud af, hvorfor det ikke er i orden at være bøsse i hiphop-miljøet. Herudover var formålet angiveligt at skabe opmærksomhed omkring chikane af homoseksuelle i hiphop-miljøet.

Et vanskeligt spring

Martin Jakobsen fortæller onsdag i Go’ aften Danmark om kommentarerne på, at han var stået frem som homoseksuel. Her var det tydeligt, at det at ”springe ud” ikke altid medfører positive reaktioner. Det kan derfor umiddelbart virke som en meget hæderlig opførelse at gå igennem personlige angreb på sig og sin seksualitet for sort på hvidt at belyse, hvor svært en homoseksuel kan have det i et givent miljø.

Da udsendelserne kører forholder en lang række mennesker rundt i de danske hjem sig utvivlsomt til den problematik og den situation, som Martin Jakobsen onsdag udtrykker, han som homoseksuel befinder sig i. Herunder tager også personer for hvem homoseksualiteten er en reel del af dagligdagen i direkte eller indirekte forstand stilling til ham. Mange synes han er modig eller inspirerende, fordi han springer ud for åben skærm, og folk gribes af hans fremtræden.

Igennem indslaget tales der til folks empati, en empati som Martin Jakobsen viser sig ikke at være berettiget til. Og da rapperen to dage senere fortæller, at han ikke er bøsse alligevel, flyttes fokus. Det som angiveligt skulle skabe opmærksomhed omkring ubehagelig opførelse over for homoseksuelle i hiphop-verdenen erstattes af et fokus på, at Martin Jakobsen har snydt folk. Der er derfor også risiko for, at budskabet omkring homoseksuelles vilkår bliver overskygget af en undren og skuffelse over rapperens løgn. Så hvad huskes, sagen og problematikken eller personen bag? Og hvad var egentligt meningen, eller i dette tilfælde måske bagtanken, med rapperens optræden i TV?

Er det moralsk i orden?

Der er  blevet stillet spørgsmålstegn ved, hvorvidt motiverne for MartinJakobsens fremtræden er dem, som han giver udtryk for, eller om det egentlig mere handler om eksponering af ham selv og personlig branding. Uanset hvad må det siges, at Martin Jakobsen har formået at iscenesætte sig selv og gøre sit navn og ansigt kendt i mange dagligstuer, hvor han måske ellers var ukendt.

Hvorvidt det gavner homoseksuelle eller ej, at rapperens optræden som bøsse er usand, må her forblive ubesvaret. Men uanset hvad baggrunden for hans springen frem og tilbage var, kan man stille spørgsmålet, om det er moralsk korrekt at lyve om et så følsomt emne, som homoseksualitet for mange er. Ligegyldigt om Martin Jakobsens løgne skal klassificeres som sorte eller hvide, er der ingen tvivl om, at seere og læsere har været publikum til løgne. Hip hop-miljøet er provokerende af natur, og dette stunt ligger derfor ikke nødvendigvis langt fra miljøets måde at kommunikere på. Men overskrider rapperen her alligevel grænsen? Hvad synes du?

Oprah brander Danmark…

Så lader det endelig til, at det længe ventede program om de lykkelige danskere, som Oprah Winfrey optog i forbindelse med Chicagos OL-promoveringstur i København i starten af oktober, får sendetid. Programmet har overskriften ”Oprah on Location: The Happiest People on Earth”.  

På Oprahs hjemmeside: http://www.oprah.com/community/thread/119099 findes følgende appetitvækker “Paid to go to college, one year of maternity leave and babies so safe that they’re left outside alone! Oprah’s on location with the happiest people on earth” Denne teaser har allerede affødt 47 kommentarer, en del fra danskere, som blandt andet fortæller om vores høje skatter, men også flere udenlandske folk har kommenteret på programmet. En skriver: ”Maybe, we should just move to Denmark…” og en anden: “I can’t wait to see this show…I want to move there, now….”

I forbindelse med IOC-kongressen i København lød der kritik flere steder fra og man fik indtrykket af, at nogle havde sovet i timen. Danmark var simpelthen ikke god nok til at brande sig selv. Det egentlige brandfokus var og blev nemlig ikke på Danmark og København, men mere på de fire potentielle værtsbyer for OL i 2016. Selvom Danmark og København sikkert er blevet nævnt mange gange i den internationale presse, så er disse navne ikke sat i forbindelse med værdier, som er noget af det der gør, at et brand bliver husket. Der var altså tale om indirekte branding eller rettere omtale af Danmark, et land som kun var sekundær i forhold til Chicago, Tokyo, Rio de Janeiro og Madrid.

Nu lader det så til, at vi får en chance til… eller rettere Oprah giver os en chance til. Danmarks skæbne er lagt i en amerikansk talkshowværts hænder. Lad os håbe, at budskabet og de danske værdier når ud til Oprahs mange millioner af seere, og at Danmark bliver brandet rigtigt denne gang.   

 

Interview med Oprah i København: